Der bliver hvert år sat en ramme for, hvad kommuner må bruge på henholdsvis service og anlæg. Rammen er en del af økonomiaftalen og bliver til i forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Samtidig sættes der en ramme for kommunernes indtægter.

Kommunalbestyrelsens partier på baggrund af økonomiaftalen forhandler fordelingen mellem udgifter til service og anlæg. Udgifterne til service lå for eksempel på cirka 1,15 milliarder i 2023.

Anlægsområdet dækker stort set alle fysiske anlæg i kommunen. Det kan for eksempel være skoler, dagtilbud, veje, cykelstier, klimatiltag og mange andre ting.

Bevillinger til anlæg består af en anlægsbevilling, der beskriver både de beløbsmæssige forudsætninger og øvrige forhold omkring et anlægsarbejde - anlægsbevillinger kan dermed række over flere år. I forbindelse med budgetlægningen afsættes rådighedsbeløb, der angiver budgettet i det enkelte år.

Kommunalbestyrelsen har fastsat en økonomisk politik for kommunen. Den indeholder blandt andet at råderumsbeløbet til anlæg og investeringer skal ligge på 50 millioner kroner, at der i gennemsnit skal være en kassebeholdning på 100 millioner kroner og at den langfristede gæld skal nedbringes til landsgennemsnittet.

Budgetprocessen starter allerede i maj. Her bliver der fastlagt et basisbudget i Udvalget for Økonomi og Erhverv, mens økonomiaftalen – den som KL og regeringen forhandler som regel falder på plads i juni. I august behandler Udvalget for Økonomi og Erhverv budgettet første gang, og den 10. oktober vedtages det endelige budget af kommunalbestyrelsen.