Ditte-Marie Tehrani

Vi er en familie på fire, som bor i et børnefamilieområde i Odder vestby. Vi havde ingen tilknytning til Odder på forhånd, men faldt for byens størrelse, nærheden til stranden og Aarhus indenfor overskuelig afstand.

Vores ældste datter går på Vestermarkskolen og vores yngste i børnehave. Det betyder meget i vores hverdag, at børnene trygt færdes på egen hånd rundt i området, på vej til og fra skole, fritidsaktiviteter og venner. Foruden at det letter familielogistikken, at børnene er så selvhjulpne, giver det også børnene en betydelig frihed, at de ikke er afhængige af voksnes hjælp for at komme rundt i byen. På den måde forekommer Odder at udgøre rammerne for det gode børneliv.

Både min mand og jeg pendler til jobs i Aarhus, ligesom mange af vores naboer. Selvom vi er meget orienterede mod Aarhus, har vi alligevel fået skabt et godt netværk lokalt i Odder. Og det er da faktisk ret OK.

Ditte-Maries datter hopper

Ditte-Marie Tehrani
Holsteinsgade 36
8300 Odder
E-mail: dimatehni@hotmail.com
Mobil: 28341662