Din side

Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme fx for meget alkohol? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Læs mere ved at klikke på linket her.

 

Har du brug for hjælp?

Så skriv eller ring til Okay Ungs rådgivere

Marie-Louise Buhl Christiansen tlf. 23 43 28 36

Maria Hedegaard, tlf. 51 37 41 43

Eller læs mere her.

Seks videoer om at få hjælp fra kommunen

Vil du gerne vide mere om, hvordan kommunen finder ud af, hvilken hjælp du har brug for? Så kan du se nogle korte film, hvor Inge fra Ultra Nyt fortæller om, hvordan det foregår, når du får hjælp fra kommunen.

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en kommune er
  • Hvorfor du måske skal til møde med nogen fra kommunen
  • Hvem du skal tale med til mødet
  • En liste over ord, der er gode at kende, hvis du skal til møde.

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en børne- og ungerådgiver laver
  • Hvor du kan mødes med din rådgiver
  • Hvad din rådgiver kan spørge om dig om
  • Hvad en bisidder er og hvordan sådan en kan hjælpe dig.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad en underretning er
  • Hvorfor alle voksne skal underrette om børn
  • Hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp
  • Hvorfor kommunen skal lave det der hedder en 24 timers vurdering
  • Hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for fysisk/psykisk vold og seksuelle overgreb og hvad det betyder.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad det betyder for dig, at din rådgiver laver en screening
  • Hvad er en afdækning og hvordan bliver den lavet
  • Hvornår din rådgiver laver en børnefaglig undersøgelse
  • Hvad et netværksmøde er og hvem der kan være med
  • Hvordan en observation hjemme hos dig eller i skolen kan se ud.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvad din rådgiver og kommunen kan beslutte, hvad du og din familie skal have af hjælp
  • At din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du er inddraget og bliver taget alvorligt
  • Hvilke indsatser, som kan være kommunens hjælp til dig og din familie
  • Hvad et samtykke er og hvorfor det er særligt vigtigt, når du er over 15 år
  • At afgørelser er endelige beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig.

 

Inge fortæller dig om:

  • Hvordan din rådgiver sikrer sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet
  • Hvorfor din rådgiver skal blive ved med at tale med dig og hvordan
  • Barnets plan eller Ungeplan, hvis du er over 16 år
  • Din ret til forklaringer på den hjælp, som du har fået
  • Hvad en aktindsigt er.

 

Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme for meget alkohol? Bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til.

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det.

Har du brug for hjælp fra en voksen?

Føler du ikke, at du kan tale med dine forældre eller de andre voksne, du kender, hvis du har det svært?

Hvis noget er for svært til, at du kan klare det – enten derhjemme eller i skolen – skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det slet ikke meningen, det skal være sådan. Og derfor skal du have hjælp fra nogle voksne, der lytter til dig.

I kommunen sidder der nogle voksne, som gerne vil tale med dig og hjælpe, hvis du har brug for det.

Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.

Hvis du har det svært, skal du ikke stå alene med det

Hvis du har det dårligt eller er ked af det det meste af tiden, skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt.

Men nogle gange har de voksne omkring dig svært ved at tale med dig eller sørge for, at du har det godt. Heldigvis er der nogle voksne i din kommune, som gerne vil hjælpe dig.

Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.

Hvad betyder ordene?

Det kan være svært at finde rundt i de ord, som kommunen bruger. Derfor finder du her en forklaring på de fleste af dem:

Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt.

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Familieafdelingen, undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De skal finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det.

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt.

Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen.

At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt.

Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.

I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter.

Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre.

Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge.

Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge.

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben.

Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson.

Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp barnet eller den unge skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske.

Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Og planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre.

Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.