Har du mistanke om eller kendskab til et barn, som udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller på anden måde har brug for hjælp, skal du underrette kommunen. Du kan underrette anonymt.
Du skal være opmærksom på, at forældrene får underretningen til gennemlæsning og at de får at vide, at du er den, der har lavet en underretning.
Ønsker du ikke det, skal du underrette anonymt. Hvis du underretter anonymt, så vær opmærksom på, at du ikke formulerer dig på en måde, så du kan identificeres.
Når du underretter, skal du beskrive din bekymring så konkret som muligt: Hvorfor er du bekymret, hvad har du set og hørt og så videre.
I Odder Kommune skal du kontakte Børn, Unge og Familie. (BUF).
Du kan kontakte os skriftligt med brev eller digitalt ved at udfylde denne blanket:
eller du kan ringe til os på tlf. 8780 3280.
Når du har lavet en underretning
Vi vurderer alle underretninger inden for 24 timer efter, vi har modtaget den.
Først vurderer vi, om der skal handles akut. Hvis der er fare for, at børn tager alvorligt skade, hvis der ikke handles øjeblikkeligt, skal der handles akut.
Underretninger, der ikke er akutte, sendes videre til en rådgiver i Børn, Unge og Familie.
Rådgiver tager stilling til, om der skal laves en børnefaglig undersøgelse, hvor vi undersøger barnets forhold nærmere. Vi indhenter udtalelse fra skole, institution eller andet relevant og taler med barnet og forældrene.
Vi orienterer altid forældrene om, at vi har fået en underretning om deres barn.
Underretning for professionelle
Har du gennem dit arbejde mistanke om eller kendskab til et barn, som er udsat for omsorgssvigt eller på anden måde har brug for hjælp, skal du lave en underretning.
Er du som fagperson er bekymret for et barns udvikling eller trivsel, har du en særligt pligt til at kontakte os.
Det er vigtigt, at du er så konkret som muligt: Hvad har du set og hørt, hvad går din bekymring på etc.
Når du har indgivet din underretning, vil fagfolk vurdere, om familien har brug for hjælp, og hvilken hjælp der er den rigtige. I den forbindelse vil vi drøfte underretningen med forældrene.
Hvis du som underretter er omfattet af skærpet underretningspligt, skal du som udgangspunkt orienteres om, hvorvidt der iværksættes en afdækning, en børnefaglig undersøgelse eller en indsats på baggrund af underretningen. Der er ingen tidsfrist for denne orientering. Der er ikke krav om detaljer som varighed, formål m.v. for de iværksatte indsatser.
Orienteringen om det videre forløb vil ofte være vigtig viden for de øvrige fagpersoner omkring barnet eller den unge.
Mulighed for anonymitet
Du kan, når du underretter, opgive dit navn og adresse, men det er også muligt at underrette anonymt – både via brev, telefon og digitalt. Hvis du udfylder blanketten digitalt og ønsker at være anonym skal du undlade at indtaste en e-mailadresse til kvitteringssvar.
Hvis du er usikker på, om du skal underrette, er du velkommen til at ringe og få vejledning hos BUF på tlf. 8780 3280. Du kan få vejledningen anonymt, hvis du ønsker det.
Når vi modtager en underretning, har vi pligt til at undersøge barnets og familiens situation og vurdere, om der i forhold til barnets eller den unges trivsel er behov for støtte.
De underretninger, vi modtager på BUF, bliver vurderet inden for 24 timer, og vi tager stilling til, hvordan og hvor hurtigt, vi skal handle.
Uden for almindelig åbningstid er det kun de underretninger, der er sendt til os digitalt ved at udfylde denne blanket
Underretningen bliver behandlet indenfor 24 timer. Det er derfor vigtigt, at hvis du formoder, at der er brug for hurtig handling, at du sender din underretning via ovenstående blanket. Din henvendelse vil blive sendt sikkert, og du kan være anonym. Du skal blot udfylde de felter, du finder nødvendigt.
Hvis du skønner, at situationen er så alvorlig og akut, at der er brug for øjeblikkelig hjælp, skal du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 8731 1448.