Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om tænder og tandbørstning af blivende tænder.
Du er altid velkommen til at kontakte tandplejen ved spørgsmål.
Skal jeg altid følge mit barn til tandlæge?
Skal jeg altid følge mit barn til tandlæge?
Du er altid velkommen på klinikken sammen med dit barn.
Vi anbefaler at du følger dit barn på klinikken til ca. 10-12 år.
Kommer dit barn selv til tandlæge, skal vi have din accept (samtykke) til alt andet end undersøgelse, tandrensning og mundhygiejneinstruktion.
Vi må ikke tage røntgen, give fluor, lakere eller behandle uden dit samtykke.
Du kan give samtykke mundtligt eller skriftligt.
Tandbørstning
Tandbørstning
Hvor gammel skal mit barn være, før han/hun selv kan børste tænder
Børn skal være 10-12 år, før de selv kan børste tænderne helt rene.
Indtil barnet er 10-12 år, skal de have hjælp af en voksen.
Lad barnet øve at børste selv hver dag fra 6-7 års alderen.
Hvordan skal tænderne børstes?
Børst inderside, yderside og tyggeflader.
Lav små bevægelser frem og tilbage, op langs tandkødsranden.
Tæl til 8-10 på 2 tænder ad gangen.
Lav et system, så du er sikker på at få børstet alle tænderne hver gang.
Hvis barnet ligger ned under tandbørstning, er det nemmere at se tænderne og holde ud i læben.
Brug tandtråd efter vejledning fra tandplejen.
Børst to gange om dagen. Helst om morgenen lige efter morgenmaden, og om aftenen lige inden sengetid. Det kan også være på andre tidspunkter, hvis dit barn er mere frisk her.
Hvilken tandbørste og tandpasta skal jeg vælge?
Brug en tandbørste med et børstehoved der passer til barnets alder.
Brug en blød børste.
En el-tandbørste kan være mere effektiv, da den stiller færre krav til barnets motorik.
El-tandbørsten kan være hård ved rokketænder.
Brug fluoridtandpasta med 1450 ppm fluor (styrker tandemaljen) svarende til barnets lillefingernegl.
Den bedste virkning af fluoridtandpastaen får man ved ikke at skylle munden efter tandbørstningen.
Du kan købe tandbørster, tandtråd m.m. i klinikken. Du kan også få vejledning til at vælge den rette tandbørste i klinikken.
Børnene/de unge får individuel instruktion i forbindelse med undersøgelsen på klinikken, hvis der er behov for det.
Billede af børnetandbørste med tandpasta tilpasset et barn.
Skal mit barn have bøjle på?
Skal mit barn have bøjle på?
Hver gang dit barn er til undersøgelse, vurderer vi tændernes frembrud og tandstilling.
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når der skal laves risikovurderinger af dit barns tænder.
Børn og unge får tilbud om tandregulering hvis
de har en tandstillingsfejl, som giver - eller forventes at give - skader på tænderne og/eller tyggefunktionen
tandstillingsfejlen medfører øget risiko for, at en tandskade opstår
Barnet/den unge indkaldes sammen med forældrene til en konsultation hos specialtandlægen, hvor tilbud om tandregulering drøftes.
Det er forældrene og barnet, der sammen bestemmer, om de vil modtage tilbud om tandregulering.
Tandregulering kræver god mundhygiejne, samt regelmæssige besøg hos tandplejen i perioden.
Odder Kommunale Tandpleje kan ikke tilbyde tandregulering, hvis tandstillingsfejlen kun er af kosmetisk karakter.
Kostvaner
Kostvaner
Gode kostvaner kan læres hele livet. Det er aldrig for sent at starte.
Man kan ikke forbyde børn og unge at spise slik og andre søde sager, men de kan lære at begrænse indtagelsen af søde sager til få gange i ugens løb.
Konstant indtagelse af slik, søde drikke, kiks og kager eller andre søde sager giver et vedvarende lavt pH på tændernes overflade på grund af bakteriernes syreproduktion.
Lavt pH på tændernes overflade, vil med tiden føre til huller hos alle.
Husk derfor grundig tandbørstning 2 gange dagligt med fluoridtandpasta.
Der kommer ikke hul i en ren tand.
Søde drikke, der indeholder meget syre, er ekstra skadelige for tændernes emalje. Fx:
sodavand
cola
juice
cider
frugtsaft
Syreskader
Syreskader
Hvad er syreskader?
Kalken i tandens overflade (emaljen) opløses af syre, og tanden bliver derfor følsom og skrøbelig.
Emaljen er tændernes beskyttende lag.
Skaderne i emaljen er permanente.
Syreskader opstår f.eks. ved indtagelse af juice, sodavand, saftevand, vingummi og syrlige frugter.
Lightprodukter kan også indeholde meget syre.
Er syreskaden først opstået kan overfladen (emaljen) ikke genopbygges.
Gode råd mod syreskader
Nedsæt dit forbrug af syreholdige produkter.
Undgå at have de syreholdige drikke i munden for længe. Drik større slurke af glas i stedet for mange små af flaske, eller brug sugerør.
Skyl munden med vand efter du har drukket fx sodavand eller juice.
Vent gerne en time imellem du har drukket eller spist noget surt og tandbørstning.
Tandbørstningen gør tænderne mere følsomme for syren.
Nikotinskader
Nikotinskader
Nikotinskader kan opstå fra alle typer nikotinforbrug. Fx snus, puff-bars, alminelige cigaretter og e-cigaretter.
Nikotinprodukter kan bl.a.
irritere mundslimhinden
alvorlige og permanente skader i mundhulen
give kræft i mundhule, strube og mave
få tandkødet til at trække sig permanent tilbage
give misfarvninger af tænderne
give huller i tænderne, da nogle smagsstoffer omdannes til sukkerstoffer
hindre den kognitive udvikling ved børn og unge helt frem til 25 års alderen
Du kan også kontakte Odder Kommunes rygestopkonsulent og høre mere om tilbuddene telefon: 87 80 37 40 e-mail:rygestop@odder.dk
Blister og blæner
Blister og blæner
Blister, blæner og after er det samme.
Blister er runde eller ovale sår i munden med rødme omkring på 2-8 mm.
Sårene er ufarlige og forsvinder efter 10-14 dage.
Blister kommer ofte pga. stress, forkølelse eller hormonelle forandringer.
Ved mange gener kan der købes lokalbedøvende midler på apoteket.
Har du eller I særlige behov?
Har du eller I særlige behov?
Det er dig, og dine forældre der kender dig bedst, og derfor vil vi bede jer kontakte os, hvis der er noget relevant, som vi skal vide før dit besøg på klinikken.
Nogle unge har særlige behov og vi skal derfor tage nogle ekstra hensyn, når du er på besøg på tandklinikken.
Vi ønsker at give dig den bedste oplevelse og det kræver, at vi er klædt bedst mulig på, til at håndtere dine udfordringer.
Det kan fx være diagnoser som autisme, angst, ADHD, OCD osv., men det kan også være hvis du har haft nogle oplevelser fx ved ørelæge eller på sygehuset som påvirker din evne til at samarbejde med og have tillid til sundhedspersonale.
Vi har stor erfaring med at håndtere unge med særlige behov og vi kan tilpasse vores tilgange og besøg efter dine behov.