Okay Ung - Rådgivning til unge

Alle unge kan opleve problemer og udfordringer i livet. Få hjælp og rådgivning hos Okay Ung.

Okay Ung er et gratis samtaletilbud til dig mellem 13 og 25 år, der har brug for en at tale med. Du kan snakke med os om de svære problemer, tanker eller følelser, der fylder hos lige netop dig. De unge vi møder fortæller for eksempel om:

  • at de har negative tanker om sig selv
  • at de har bekymringer og uro i kroppen
  • at de sover dårligt
  • at de er vrede, triste og irriterede
  • følelsen af at de ikke kan leve op til egne og andres krav
  • at de er ensomme
"I mit forløb hos Okay Ung har jeg lært, at det er okay når tingene ikke går som forventet, at jeg ikke altid kan have kontrol over udfaldet og at det er okay bare “at være”", fortæller en ung, der har fået samtaler i Okay Ung. 

Det er helt frivilligt at mødes med os, og du kan tale med os anonymt i op til 5 samtaler. Vi aftaler med dig, hvordan vi skal tale sammen. Det kan være i telefonen, videomøde, på chatten, en gåtur eller du kan komme forbi vores lokale i Vitapark.

Afhængigt af hvor meget dit problem fylder i din hverdag og forhindrer dig i fx. at gå i skole, på arbejde, ses med venner eller gå til fritidsaktiviteter, kan vi sammen finde ud af om du skal have et længere samtaleforløb. Hvis vi finder ud af, at der er et andet tilbud, der er bedre til dig, så hjælper vi dig med kontakten dertil.

Klik på videoen nedenfor og se en kort film om ensomhed:

filmklip om ensomhed

Klik på billedet for at afspille filmen. Videoen vises på Youtube.

 

Dreng på cykel

Hos Okay Ung får du redskaber til, hvordan du: 

  • bliver bedre til at stå ved dig selv
  • bliver bedre til at mærke, hvad du har lyst til og ikke lyst til
  • fastholder fokus på, hvad der er vigtigt for dig
  • styrker din selvtillid og selvværd
  • får mere overskud til at gøre det, der er vigtigt for dig

Vi møder unge, der fortæller om:

  • jeg kan ikke snakke med min mor og far
  • der er ingen der kan lide mig
  • jeg er ensom
  • min far er alvorligt syg
  • jeg er altid træt og har ikke lyst til noget
  • min kæreste har lige slået op
  • jeg skærer i mig selv, når jeg bliver ked af det
  • jeg tør ikke sige noget i timerne eller række hånden op
  • er jeg til drenge eller piger?
  • mit humør svinger meget
  • jeg er alt for tyk
  • jeg er ikke god nok
  • mit liv på nettet fylder mere end mit rigtige liv

Kontakt os, hvis du vil høre mere om eller lave en aftale hos Okay Ung. 

Tryk på billedet og se en kort video om præstationspres i hverdagen:

film om dreng der er presset af lektier
Klik på billedet for at afspille videoen. Videoen vises på YouTube.

Klik på billedet for at se videoen. Videoen vises på YouTube.

I Okay Ung møder du

Marie-Louise Buhl Christiansen
Telefon: 23 43 28 36
E-mail: okayung@odder.dk 

Maria Hedegaard
Telefon: 51 37 41 43
E-mail: okayung@odder.dk

Du kan ringe til os på alle hverdage indenfor normal arbejdstid. Hvis vi ikke lige tager telefonen, så ringer vi tilbage til dig, så snart vi kan.Vi aftaler med dig, hvordan det passer dig at snakke med os. Det kan være i telefonen, videomøde/online, på chatten, en gåtur eller du kan komme i vores lokale i Vitapark.

Vi vil gerne passe på dig og dine private oplysninger. Så hvis du sender en e-mail, så skriv dit telefonnummer og at du gerne vil kontaktes. Du behøver ikke skrive, hvorfor eller hvad det handler om. Vi ringer dig op, og så kan du fortælle os mere om, hvad der er svært for dig. Vi ringer til dig, så hurtigt vi kan indenfor de nærmeste hverdage.

I Okay Ung er vi uddannede til at tale med unge, lave rådgivning og samtaleforløb.

Okay Ung har lokaler i Vitapark

Du finder Okay Ung i Vitapark. Vitavej 69, indgang B. Og så skal du helt ned for enden af gangen, hvor der  er et lille venteområde med nogle sorte bænke, du kan sidde og vente på.

Skriv til os på tlf. 25 8000 55 

På Odders chatrådgivning kan du skrive med os helt anonymt. Vi er her for at lytte til og hjælpe dig med at sætte ord på de tanker og følelser, du går med lige nu. Vi er alle rådgivere, der arbejder i Odder og ved meget om, hvordan du kan få hjælp i Odder, hvis du har behov for det.

En chat kan have forskellig varighed og foregå over et par dage, alt efter dit behov. 

Du kan sms'e til os, når det passer dig. Vi svarer indenfor 1-2 hverdage. 

Find vores chat her

Stil et spørgsmål i vores lokale brevkasse

Hvis du ikke har lyst til at chatte, men vil stille et spørgsmål helt anonymt, kan du bruge vores brevkasse. Du kan også læse andre unges spørgsmål og svar på siden. Vi svarer løbende på spørgsmål fra brevkassen.

Skriv til brevkassen her

Plakat for chat brevkasse

Rådgivning til dig som forælder

Som forælder kan du få gratis råd og vejledning i et anonymt samtaleforløb. Vi taler med dig om, hvordan du kan håndtere de bekymringer, du har i forhold til dit barns problemstillinger. Vi snakker også med dig om, hvordan det påvirker dig og jer som familie, at jeres unge har det svært. 

Har din unge brug for nogen at tale med?

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er bekymret for dit barn og synes, at dit barn har brug for at tale med en fagperson udenfor familien. Vi tager gerne første samtale sammen med dig og dit barn og snakker om, hvad der er behov for. Vi vil meget gerne inddrage jer undervejs i rådgivningsforløbet, så vi i fællesskab kan hjælpe din unge.

Kontakt os

Marie-Louise Buhl Christiansen tlf. 23 43 28 36

Maria Hedegaard, tlf. 51 37 41 43

 

Tilbud til unge og forældre

Okay Ung er et gratis tilbud til unge i alderen 13-25 år, der har det svært. Vi tilbyder forebyggende rådgivning og samtaleforløb til unge. Forældre, der har en sårbar ung, kan også få råd og vejledning. Det er frivilligt og vi kan tilbyde op til 5 samtaler anonymt.
Vurderer vi, at den unge har brug for yderligere, kan vi tilbyde et individuelt tilrettelagt samtaleforløb eller gruppe med fokus på en specifik problemstilling.

Er du bekymret for en ung, er du velkommen til at ringe til os for generel sparring. Du kan også tage kontakt til os på vegne af en ung eller forælder, hvis familien har brug for hjælp til det. 

Sårbarhed kan skyldes forskellige problemstillinger som fx. stress, præstationsangst, ensomhed, mobning, ængstelighed, sygdom i familien, usikkerhed eller lavt selvværd. Vores målgruppe er unge i trivsel, moderat trivsel eller sårbare unge jf. Odder Kommunes trivselslineal. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, om den unge, du er bekymret for, er i målgruppe for tilbuddet.

Mere om Okay Ung

Okay Ung er pr. 1. januar 2023 et kommunalt tilbud, der hører til i afdelingen Forebyggelse & Rusmidler i Odder Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til Okay Ung, kan du kontakte afdelingsleder Ditte Jensen på tlf. 2380 8953.

Okay Ung tilbyder forebyggende rådgivning og samtaleforløb til unge. Forældre, der har en sårbar ung, kan også få råd og vejledning. Det er frivilligt og vi kan tilbyde op til 5 samtaler anonymt.

Okay Ung er pr. 1. januar 2023 et kommunalt forankret tilbud, der hører til i afdelingen Forebyggelse & Rusmidler i Odder Kommune. I afdelingen udføres der mange forskellige indsatser til unge - fra de helt tidlige forebyggende til de mere individuelle støtteindsatser afhængig af den unges grad af mistrivsel.

Har du mere generelle spørgsmål til Okay Ung, kan du kontakte afdelingsleder Ditte Jensen på tlf. 2380 8953 eller e-mail: ditte.jensen@odder.dk 

Kontakt Okay Ungs rådgiver

Marie-Louise Buhl Christiansen tlf. 23 43 28 36

Maria Hedegaard, tlf. 51 37 41 43

Vil du høre mere om projektet Okay Ung?

Kontakt afdelingsleder, Ditte Jensen, tlf. 23 80 89 53

Følg os på Instagram