Til dig under 30 år

De unge, der kommer hos os, vil gerne drikke mindre, ryge mindre hash, eller tage færre stoffer og det kræver nogen gange stort mod at tage kontakt os første gang.

Hvis du bor i Odder Kommune og ønsker at ændre dit forbrug af alkohol eller stoffer, så har vi har erfaringer, som kan hjælpe.

Nogle unge snakker med os, hvis de overvejer at ville stoppe, men ikke helt føler sig klar endnu. 

Hos os møder vi dig, der ønsker at drikke mindre, ryge mindre hash eller tage færre stoffer.


Vi forstår, at det kan være en udfordrende rejse og at det kræver ofte stort mod og overvindelse at tage kontakt til os. 
Det har vi stor forståelse for, og vi vil støtte dig i din proces og den retning du ønsker.
Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Mange af de mennesker, vi hjælper, står også over for andre problemer. Dette kan være i forhold til skole, forældre, job, økonomi, ensomhed, bolig, familie eller andre livssituationer. 
Derfor taler vi også med dig om de disse emner og forsøger at hjælpe dig med dem. 
Vi taler med dig om disse områder og arbejder sammen, om at finde løsninger på en helhedsorienteret måde.  

At tage det første skridt og kontakte os kræver mod, og det anerkender vi fuldt ud.
Vi er her for at støtte dig i din proces og i den retning, du ønsker at tage. 

Hvis du er klar til en samtale, så tøv ikke med at kontakte os. Det er helt gratis. Vi ser frem til at hjælpe dig.

 

Rådgivning til pårørende

Det er helt naturligt, at unge prøver grænser af og eksperimenterer med livet. Men det kan være svært at se, hvornår der er tale om en naturlig og sund udviklingsproces, og hvornår dit barn er ude på et sidespor, hvor konsekvenserne kan være fatale. Tøv ikke med at få vendt dine bekymringer og tanker med os. Vi tilbyder op til 3 rådgivende samtaler. Det er gratis og anonymt. Tilbuddet er for dig der er pårørende, det kan være forældre, søskende, onkler, venner eller andet netværk.  Tag kontakt til en af ungekonsulenterne for at lave en aftale. 

Anonym rådgivning

Anonym rådgivning er et tilbud, hvor du kan få en snak med en af os, uden at forpligte dig til noget. Vi kan mødes her hos os - eller hvor det passer dig bedst. Du kan få op til to samtaler anonymt. Du kan kontakte os på telefon eller sende en sms, så ringer vi dig op og laver en aftale om at mødes eller et telefonisk møde.

Støtte opgaver til unge

Nogen unge får støtte til at nå deres mål. Det er unge som gerne vil forandre alt lige fra trivsel, job, uddannelse, få nye venner og nye færdigheder. Som ungekonsulenter giver vi støtte til unge der har eller har haft et overforbrug af rusmidler eller er i risikoadfærd. At genstarte et liv uden hash eller andre stoffer er på mange måder et nyt liv. En begyndelse der kan føles dybt ensomt og til tider uoverskueligt og det støtter ungekonsulenterne i.
Vi er her for at støtte dig i din proces og i den retning, du ønsker at tage.

Anonym SMS-chat og brevkasse til unge

Cyberhus  hvis du gerne vil skrive