Hvad møder dig som ledig borger i Odder Kommune?
Du vil opleve en indsats, som tager udgangspunkt i din situation og din vej mod job eller uddannelse.
Det betyder, at vi tilrettelægger forløbet, så du får den støtte, du har brug for – men heller ikke mere end nødvendigt. Målet er at styrke din selvbestemmelse, din handlekraft og din mulighed for at stå stærkt på egne ben.
Du vil opleve, at samtalerne er målrettede og planlagt på tidspunkter, hvor de giver mening for dig og dit forløb, og hvor de hjælper dig godt og effektivt videre. Vi vil bestræbe os på, at du bliver tilknyttet én gennemgående jobrådgiver i jobcenteret, der følger dig hele vejen.
Vi har styrket den digitale hjælp. Du får fra start adgang til vores digitale jobunivers, hvor du døgnet rundt selv kan finde hjælp til alle dele af din jobsøgning – fra udarbejdelse af CV og ansøgninger, over hjælp til at sætte ord på dine kompetencer og kvalifikationer til onlinekurser i jobsamtalen, mestringsstrategier og meget andet. Vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang med de nye muligheder, hvis du har brug for det.
Vores ambition er enkel: Du skal møde en indsats, der er tydelig, fleksibel og tilpasset dig, og som hjælper dig godt og hurtigt i job eller uddannelse.
Seks korte videoer vedr. det danske arbejdsmarked:
Arbejdsidentitet og gevinst ved arbejde
Arbejdspligt og hvad der forventes
Hvad er et CV og hvorfor er det vigtigt?
Er du er medlem af en a-kasse, kan du søge om dagpenge, hvis du bliver ledig.
Er du ikke dagpengeberettiget, har du mulighed for at søge kontanthjælp.
Inspiration til oprettelse af ansøgning og CV: Skabeloner
Dagpenge
Kontanthjælp eller uddannelseshjælp
Du får en samtaletid med en sagsbehandler og bliver informeret om, hvordan du søger ydelse.
Du skal også huske at melde dig ledig på jobnet.dk.
Søg ydelse via dette link: Odder Kommunes selvbetjeningsløsning vedr. hjælp til forsørgelse.
Kontakt os
Jobcenter Odder
Rådhusgade 3
8300 Odder
Job & Virksomhedsservice
Vitavej 67
8300 Odder
E-mail: jobcenter@odder.dk
Telefon: 8780 3787
EAN: 5798006128556
LinkedIn: Jobcenter Odder