Starthjælp til fundraising
Odder Kommune står klar til at hjælpe dig godt på vej med dit projekt. Udover sparring kan vi give økonomisk starthjælp, hvor det giver bedst mening for projektet og hvor I er i jeres fundraisingsproces.
Odder Kommune står klar til at hjælpe dig godt på vej med dit projekt. Udover sparring kan vi give økonomisk starthjælp, hvor det giver bedst mening for projektet og hvor I er i jeres fundraisingsproces.
Formålet med puljemidler til fundraising
Odder Kommune vil i sin indsats for fundraising understøtte både små og store projekter i at lykkes, og her kan en hånd i ryggen af projektet, særligt i opstarten, være afgørende. Nogle dele af et projekt kræver måske en økonomi for at komme videre, som kan være svær selv at rejse som forening eller fællesskab. Derfor står vi klar til at tage en dialog om, hvor og hvordan kommunale midler kunne give værdi for jeres projekt og fondssøgning.
Vi lægger særligt vægt på projekter, hvor puljemidlerne kan understøtte opstarten af projektet eller andre, centrale dele af projektet, der kan sikre fremdrift. Vi lægger også vægt på projekter, hvor flere samarbejder eller bidrager, og hvor projektet har stærkt, lokalt ejerskab.
Puljebeløb
Vi opfordrer til, at puljen i udgangspunktet ansøges med beløb på mellem 5.000-50.000 kr.
Alle ansøgninger vurderes løbende. Udvalget for Økonomi og Erhverv orienteres årligt om udbetaling af puljemidlerne.
Målgruppe for puljen - hvem kan vi hjælpe?
Odder Kommune tilbyder hjælp, sparring og muligheden for økonomisk starthjælp til aktører og projekter i Odder Kommune, der er almennyttigt og ligger i tråd med kommunen øvrige opgaver og udviklingstiltag.
Læs mere om hvem vi kan og ikke kan hjælpe med fundraising her.
For at vi sammen har det bedste udgangspunkt for en dialog om projektet og mulighederne for økonomisk starthjælp, skal du udfylde et kort skema. Her kan du beskrive dig/jer selv som ansøgere og jeres projekt, ligesom du kort kan beskrive, hvilken del af projektet, du ser at de kommunale midler kan komme i spil.
Vi modtager, læser og vurderer alle henvendelser løbende og tager fat i dig hurtigst muligt for en dialog.