Lokationskort

Tryghed i hverdagen med lokationsdeling: Månedens teknologi december 2025

Odder Kommune ved, at tryghed betyder meget – både for dig og dine pårørende.
Har du eller en, du holder af, brug for ekstra ro i hverdagen? Lokationsdeling via telefonen er en enkel løsning, der gør det muligt for dine nærmeste at vide, hvor du er, hvis behovet opstår.

Opsætningen sker i fællesskab, så alle føler sig trygge og informeret.

Vejledning til lokationsdeling på iPhone eller Android:

Lokationsdeling på iPhone

iPhones har en indbygget funktion til at dele din placering med dine pårørende:

  1. Åbn Find-appen.
  2. Vælg Personer.
  3. Tryk på Del min placering.
  4. Vælg den pårørende (personen skal være i dine kontakter med Apple ID).
  5. Vælg Del for altid.

Når det er gjort, vil din pårørende altid kunne se, hvor du er – direkte i deres Find-app. Funktionen kræver, at “Del min lokation” er slået til under indstillinger.


Lokationsdeling på Android

Android-telefoner har også mulighed for at dele lokation via Google Maps:

  1. Åbn Google Maps.
  2. Tryk på profilbilledet øverst → vælg Lokationsdeling.
  3. Tryk på Del lokation og vælg Indtil du slår det fra.
  4. Vælg en kontakt (eller send et link via sms).

Din pårørende vil herefter kunne se din placering direkte i Google Maps – uden at du skal gøre noget aktivt i hverdagen.

For dig der vil være ekstra forberedt
Disse løsninger kan give både dig og dine pårørende mere tryghed i dagligdagen – uanset om du bor alene, er let dement, eller bare gerne vil kunne kontaktes og findes, hvis noget sker.

Brug for hjælp?

Du kan også få hjælp til opsætningen hos IT-Caféen på Odder Bibliotek. Her står frivillige fra Ældresagen klar til at hjælpe dig med din telefon, tablet eller computer.

IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com

To ældre mennesker der sammen kigger på en mobiltelefon

 

Mobiltelefon hvor der tilgængelighedsfunktionerne står på skærmen

Gør din telefon nemmere at bruge med de indbyggede tilgængelighedsfunktioner

Mange ved ikke, at deres smartphone indeholder en række smarte funktioner, som kan gøre den lettere at bruge – især hvis man har udfordringer med synet, hørelsen eller motorikken.

Under Indstillinger → Tilgængelighed på både Android og iPhone kan du tilpasse din mobil, så den passer bedre til dine behov.

Du kan fx:

  • Få teksten på skærmen læst højt
  • Forstørre skriften eller bruge “lup”-funktionen
  • Få undertekster på videoer

Disse funktioner er gratis og kan gøre en stor forskel i hverdagen – både for ældre og for alle, der har brug for lidt ekstra støtte i den digitale verden.

Brug for hjælp?

Du finder en vejledning Android og iPhone her

Du kan også få hjælp til at finde og aktivere funktionerne hos IT-Caféen på Odder Bibliotek. Her står frivillige fra Ældresagen klar til at hjælpe dig med din telefon, tablet eller computer.

IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com

 

Ældre kvinde der tale til google home

Stemmestyring med Google Home

Denne måned sætter vi fokus på en teknologi, der gør hverdagen lettere – især for borgere med nedsat mobilitet.

Med en Google Home kan du styre dele af dit hjem med stemmen. Du kan fx:

• Tænde og slukke lamper
• Justere elvarme eller termostater
• Afspille musik, radio eller nyheder

Brug for hjælp?
Kom til IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Frivillige fra Ældresagen hjælper dig i gang.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com

En Airtag eller keyfinder

Glem aldrig dine nøgler – med en lille hjælper i lommen

Det kan være frustrerende at lede efter sine nøgler, taske eller cykel – især når man har travlt. Med en Airtag eller keyfinder kan du hurtigt finde dine ting igen, nemt og trygt.

En Airtag eller keyfinder er en lille enhed, du kan sætte på dine ejendele. Hvis du mister dem, kan du se deres placering via en app på din telefon. Du får besked, hvis du går fra noget – og du kan altid tjekke, hvor dine ting befinder sig.

Du vælger selv, hvad du vil holde styr på: nøgler, taske, pung, cykel eller måske rollatoren. Det er en enkel løsning, der passer til både unge, børnefamilier og seniorer.

Enhederne kan købes i elektronikbutikker og er nemme at komme i gang med – også hvis du ikke er vant til teknologi.

Brug for hjælp?

Kom til IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Frivillige fra Ældresagen hjælper dig i gang.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com

Husk din medicin – med en app på din telefon

Det kan være svært at huske, hvornår man skal tage sin medicin – især hvis man har flere slags. Med appen Apoteket kan du få hjælp til at huske det hele, nemt og trygt.

Appen har en funktion, der hedder Medicinhusker. Her kan du lægge al din medicin ind – både receptpligtig, håndkøbsmedicin og kosttilskud. Når det er tid til at tage medicinen, får du en påmindelse på din telefon.

Du vælger selv, hvornår på dagen påmindelsen skal komme. Du kan også trykke ”snooze”, hvis du vil mindes igen senere. På ugens dage kan du se, om du har taget det hele, eller om du mangler noget.

Hvis din læge ændrer din medicin, får du besked i appen, så du let kan opdatere planen.

Appen kan hentes gratis, og den er en god støtte i hverdagen – så du altid er tryg ved, at du får taget din medicin.

Brug for hjælp?

Kom til IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Frivillige fra Ældresagen hjælper dig i gang.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com

Dørklokke med kamera

Dørklokke med kamera skaber tryghed i hjemmet

Forestil dig at kunne se, hvem der ringer på døren – uden at skulle rejse dig fra sofaen, sengen eller kørestolen. Det er nu muligt med en smart dørklokke med kamera, som vi i denne måned sætter fokus på som månedens teknologi.

Den smarte dørklokke er et lille kamera, der monteres ved hoveddøren. Når nogen ringer på, sender den live-billede og lyd direkte til en smartphone eller tablet. På den måde kan du nemt se og tale med den, der står udenfor – uanset hvor du befinder dig i hjemmet. Nogle modeller kan endda gemme optagelser og give notifikationer, hvis der er bevægelse ved døren.

Særlig relevant for borgere med særlige behov

Teknologien er især relevant for borgere, der af forskellige årsager har svært ved at komme til døren, fx på grund af nedsat mobilitet, synsudfordringer eller angst. Den giver mulighed for at vurdere, om man ønsker at åbne døren – og for mange skaber det øget tryghed og selvstændighed i hverdagen.

Et skridt mod mere tryghed og selvbestemmelse

Vi arbejder i kommunen med at finde løsninger, der gør hverdagen lettere og mere tryg for alle borgere – og dørklokken med kamera er et godt eksempel på en enkel teknologi med stor effekt. Den kan være en hjælp til både ældre, personer med handicap og borgere, som bor alene og ønsker mere kontrol over, hvem de lukker ind.

Har du brug for hjælp?

Spørg dine pårørende eller få hjælp i IT-caféen. IT-caféen holder til på Odder Bibliotek – hver torsdag fra 10.00 til 12.00 (husk tilmelding). Her hjælper frivillige fra Ældresagen dig godt i gang.
Tilmeld dig på e-mailadressen: jonasdalen12@gmail.com

Mobil

Tryghed med dine adgangskoder – nemt og sikkert

Det kan være svært at huske mange forskellige koder – og det er ikke sikkert at bruge den samme adgangskode flere steder. Heldigvis findes der smarte løsninger, som kan give dig tryghed og overblik i hverdagen, når du bruger mobil, tablet eller computer.

Gem dine adgangskoder sikkert – med de værktøjer, du allerede har:

  • Adgangskoder på iPhone
    På nyere iPhones findes appen Adgangskoder. Den husker dine loginoplysninger og kan udfylde dem for dig – sikkert og nemt. Du finder den ved at søge efter Adgangskoder.

  • Google Password Manager – til Android
    På Android-telefoner kan Google Password Manager huske og udfylde dine koder automatisk. Gå til:
    Indstillinger > Google > Autofuldførelse > Adgangskoder – eller besøg

  • 1Password – til både iPhone og Android
    Denne app hjælper dig med at gemme alle dine koder ét sted – og du skal kun huske én. Du kan også dele logins med familien. Appen er nem at bruge og koster et lille månedligt beløb.

Med en adgangskode-app bliver det:

  • Nemmere at logge ind
  • Sværere for andre at få fat i dine oplysninger
  • Let at holde styr på alle dine koder ét sted

Har du brug for hjælp?

Spørg dine pårørende eller få hjælp i IT-caféen. IT-caféen holder til på Odder Bibliotek – hver torsdag fra 10.00 til 12.00 (husk tilmelding). Her hjælper frivillige fra Ældresagen dig godt i gang.
Tilmeld dig på e-mailadressen: jonasdalen12@gmail.com

 

Grafik der viser en person gå på toilet om natten, hvor der er lys tændt

Automatisk lys om natten giver mere tryghed og bedre søvn

Vidste du, at du kan få sensorstyret lys, som tænder, når du rejser dig fra sengen

Lyset tænder automatisk, når der registreres bevægelse, så du slipper for at tænde store loftslamper. Det betyder færre forstyrrelser af din nattesøvn og større sikkerhed, hvis du skal op om natten.

Sensorlys er et eksempel på den velfærdsteknologi, vi opfordrer til at anvende for at skabe trygge og selvstændige rammer for borgerne.

Sensorlys forhandles bredt og kan købes i helt almindelig handel. 

Henvend dig gerne til kommunens velfærdsteknologiske konsulenter, hvis du vil vide mere. 

Tryghed i hverdagen – med et enkelt tryk

Odder Kommune er opmærksom på, at tryghed i eget hjem er vigtigt. Dog er manglende tryghed alene ikke et kriterium for at få bevilget et nødkald. Der findes heldigvis flere løsninger, som du selv kan anskaffe for at øge din tryghed i dagligdagen.

Muligheder for mere tryghed

Mobiltelefon med nødopkaldsfunktion
Mange almindelige smartphones kan indstilles til hurtigt at ringe op til alarmcentralen eller sende beskeder til pårørende:

Ældrevenlige mobiltelefoner
Der findes telefoner, der er særligt designet til ældre, med store taster og en nødknap, der automatisk ringer op eller sender en SMS til pårørende. Eksempler: Doro og Denver. De kan også opbevares i en smart taske, så de altid er inden for rækkevidde.

Tryghedskald med GPS
Tryghedskald fungerer både inde og ude og kan sende en SMS med din placering til dine pårørende. Nogle modeller har også bevægelsessensorer, der registrerer, hvis du falder. Eksempler: Senior Tryghed og Cekura.

Telefonkæder
En telefonkæde sikrer, at du bliver ringet op dagligt, så du altid har kontakt til nogen.

Disse løsninger kan være med til at skabe større tryghed for både dig og dine pårørende.