Natur i kommunen

Odder Kommune ligger på den jyske østkyst mellem Aarhus og Horsens Fjord. Øerne Tunø og Alrø hører også med til kommunen. Odder Kommune har et spændende og varieret landskab og en tilsvarende spændende og forskelligartet natur.
 
Den østlige del af kommunen er gammel havbund med en flad topografi, mens der længere inde i landet ses et spændende kuperet morænelandskab som gennemskæres af en række ådale.

Mod nord afgrænses kommunen af Norsminde fjord, der allerede i 1942 blev vildtreservat og som nu er EF-fuglebeskyttelsesområde.

 
Udsigt over Norsminde fjord
Udsigt over Norsminde fjord
 
Langs hele Odder Kommunes kyststrækning finder man en række karakteristiske strandengslokaliteter. Strandengene udvikler sig typisk på lavvandede beskyttede kyststrækninger og findes derfor på den jyske østkyst. Det store lavvandede område, der strækker sig fra Hov og ind i Horsens fjord til både Hedensted og Horsens Kommune, indeholder blandt andet Søby Rev og Alrø poller, og er udpeget som Natura 2000 område. Natura 2000 området er både Ramsar-område, fuglebeskyttelsesområde og habitatsområde. Kort fortalt, er det et vådområde med så mange naturområder, pattedyr og vandfugle, at det har international betydning og skal beskyttes.
 
Endelig har vi Tunø, der med sin afvekslende natur med stejle klinter, strandenge og helt urørte skovmoser er en helt speciel naturoplevelse.


Tunø havn set fra luften
Tunø havn set fra luften


I boksen til højre kan du læse beskrivelser af spændende natur i Odder Kommune både i form af lokaliteter og forskellige dyrearter.

Du kan også læse om beskyttede naturtyper under Beskyttet natur (§3)

Randlev mose og Ørting mose

Randlev mose
 
Randlev mose og Ørting mose er en del af et gammelt tunneldalssystem, der strækker sig fra Horsens Fjord op gennem Odder kommune til Norsminde Fjord. Stien ved Randlev mose, samt udsigten her er fredet, og det er en lokalitet, der virkelig er et besøg værd på grund af den specielle landskabstype.
 
Der er et meget rigt insektliv, og tilstedeværelsen af vandsamlinger og af fugtig jord betinger i forbindelse med den rige flora gode vilkår for insekter og andre lavere dyr.
 

Udpluk af fuglearter i Randlev og Ørting mose

Musvåge, Spurvehøg, Natugle, Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Gråand, Troldand, Fiskehejre, Svaleklire, Blishøne, Rørhøne, Nattergal, Rørsanger, Sivsanger.
 

Kilde: Ebbe Teibel  

Fredskov
 
Der er tale om "overvejende" løvskov - typiske kystskove - hvor man kan færdes uforstyrret året rundt. Det er en dejlig oplevelse at færdes i disse lyse og venlige skovmiljøer.
Specielt er det at stå ved stranden og høre træernes susen bag sig samtidig med, at man har et storslået vue ud over havet med Søby Rev liggende et par kilometer ude.
 

Udpluk af fuglearter i og ved Fredskoven og Ravneskoven

Alle de almindelige "skovfugle", både de små sangere og de almindelige drosselfugle.
 

Af mere specielle arter

Musvåge, Spurvehøg, Duehøg, Tårnfalk, Natugle, Grønspætte, Guld Pirol, Misteldrossel.
 
 
Kilde: Ebbe Teibel

Søby Rev

Holmene ved Søby Rev består af et par sandrevler, som ligger ca. 2 km. fra kysten. Arealet er omkring 7,5 ha. Revlerne er i stadig vækst, og de er bevokset med græs, marehalm, strandplanter og enkelte rosenbuske.

Der er adgang forbudt i tiden 1. april til 15. juli af hensyn til ynglefuglene. Området er en del af Ramsarområde 13.

Udsigt til Hou fra Søby Rev
Udsigt til Hou fra Søby Rev

Udpluk af fuglearter på og ved Søby Rev

Knopsvane, Grågås, Ederfugl, Toppet Skallesluger, Strandskade, Klyde, Stor Præstekrave, Rødben, Svartbag, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Splitterne, Havterne, Fjordterne, Gravand, Klyde, Fiskehejre, Knortegås, Gråand, Pibeand, Bjergand, Sortand, Fløjlsand, Stenvender, Stor Regnspove, Lille Kobbersneppe, Hvidklire, Mudderklire, Islandsk Ryle

Kilde: Ebbe Teibel

Revle på Søby Rev

Søby Rev

Gyllingnæs

Indkørsel til Gylling Næs
 
Gyllingnæs indeholder en mængde områder af stor interesse. Geologi, botanik, entomologi, ornitologi, og vildtbiologi.
 
Området langs vestsiden af næsset op over Lerdrup vig, Alrødæmningen, Alhale og Pollerne er yderst sårbare over for almen færdsel og rekreation.
 
Strandengene på østsiden af Gyllingnæs (Horskærgård og Kalsemade) har en for Jylland helt usædvanlig rig flora og fauna.  Området er på ca. 13 ha.
 
Engene ved Horskærgård er fredet, og der er adgang forbudt i yngletiden.
 
Man må færdes langs kysten hele vejen rundt om næsset. Det er en utrolig fascinerende tur på grund af en helt enestående natur.
 
 
Tyndakset gøgeurt
I de kalkrige skove på Gylling Næs kan du finde en lang spændende planter bl.a. orkideen Tyndakset Gøgeurt.
 
Orkideen blomstrer fra begyndelsen af maj til hen i juni. Den bliver 15-40 cm høj. Bladene er mørkegrønne på oversiden, ofte med mørke pletter. Blomsterakset er 5-15 cm langt og tyndt med brede, purpurrøde blomster. Blomsterne kan lugte som kattetis, men planter med næsten duftløse blomster findes også. Tyndakset Gøgeurt bestøves især af humlebier. Blomsterne sidder ikke så tæt sammen som hos andre arter af gøgeurter.
 
Tyndakset Gøgeurt er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.		 Tyndakset gøgeurt
 
 
Udpluk af fuglearter på og ved Gyllingnæs
Gråand, Edderfugl, Toppet Skallesluger, Gravand, Grågås, Knopsvane, Musvåge, Spurvehøg, Duehøg, Tårnfalk, Skovhornugle, Natugle, Kirkeugle, Grønspætte, Guldpirol, Stor Regnspove, Lille Regnspove, Skovsneppe, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Dompap, Rødrygget Tornskade, Gul Vipstjert, Rødstjert.
 
Kilder: Ebbe Teibel og Skov- og Naturstyrelsen

Tunø

Luft foto af Tunø
 
Tunø er på ca. 350 ha og har ca. 9 km kystlinie. Der er mange saltvandspåvirkede naturtyper såsom sandstrand, stenstrand. strandoverdrev, strandvolde og klinter med kysterosion. Skoven (mosen) blev tilplantet for ca. 100 år siden. Dette til trods fremstår den alsidig og virker selvsået og vild.
 
Småbiotoperne på Tunø lider ikke i samme grad under intensiv landbrugsdrift som i andre dele af landet. På Tunø findes der jordbundsforhold, der er gode specielt for overdrev, som er den mest artsrige naturtype I Danmark.
  
Kilde: John Theilgaard

Bjørnkær Voldsted

Bjørnkær Voldsted ligger ca. 2 km vest for Hou i sydøstenden af Vandmose Skov. Det består af to banker, der er beskyttet af en dobbeltvold og våd- og tørvgrav. Bjørnkær Voldsted menes at være opført engang i 1200-tallet, og udgravningerne indikerede, at borgen blev ødelagt i løbet af 1300-tallet, hvorefter den dog blev genopbygget. Siden hen, i de fredeligere tider, mistede borgen sin funktion og har siden fået lov at forfalde.

Ved udgravning i årene 1930-1935 fandt man på den østlige banke rester af et fæstningstårn bygget af granit og munkesten. I kælderen fandt man talrige lerkarskår, som siden har vist sig at være det ældste brændevinssæt i hele Norden. Fundene fra Bjørnkær er udstillet på Odder Museum.

Der er offentlig adgang, parkeringsplads og fortidsmindet er skiltet.

Læs mere om Bjørnkær Voldsted på Fortidsmindeguide, DN Odder og på Destination Kystlandet.

Bjørnkær Voldsted

Bjørnkær Voldsted

Beboere fra Amstrup har lavet en folder, hvor de har beskrevet områdets natur, landskabet og kulturhistorien. Du kan læse om Amstrup i de forskellige afsnit:

Amstrup folderen side 1-10

Amstrup folderen side 11-15

Amstrup folderen side 16-21

Vandhuller på Tunø til grønbroget tudse

Grønbroget tudse

Grønbroget tudse (foto:Peter Skriver, Aqua Consult)

 
Grønbroget tudse er en bilag IV art, og Danmark er således forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer dens udbredelsesområde. Grønbroget tudse (og dens æg og yngel) må derfor ikke indfanges. Grønbroget tudse er udbredt i Central- og Østeuropa og den nordvestlige grænse for artens udbredelse går lige gennem Danmark. Den mangler helt i Jylland, men har været almindelig i Det Sydfynske Øhav og på Lolland-Falster-Møn samt på Endelave, Samsø og Tunø. Tunø udgør således artens nordvestligste udbredelse. Ligesom de andre paddearter, er bestanden gået voldsomt tilbage, primært på grund af, at dens levesteder er forsvundet. Grønbroget tudse foretrækker vandhuller med solbeskinnede lave vandhuler med mindst muligt vegetation langs bredden. På Tunø har grønbroget tudse i de seneste år næsten ikke ynglet, simpelthen fordi deres ynglevandhuller har været af for dårlig kvalitet.
 
I november 2006 fik Århus Amt nyanlagt eller oprenset otte vandhuller på Tunø, som en målrettet indsats for at bevare grønbroget tudse her på dens absolut yderste punkt af dens udbredelses område. Allerede i foråret 2007 kunne der tælles over 50 kvækkende hanner i det n oprensede gadekær. Odder Kommune, som har overtaget amtets opgaver på naturområdet, følger udviklingen af grønbroget tudse på Tunø.

 
Gadekær før oprensning
Gadekær før oprensning (foto: Peter Skriver, Aqua Consult) 

 
Gadekær efter oprensning
Gadekær efter oprensning (foto: Peter Skriver, Aqua Consult)

Indvandring af løvfrøer fra Aarhus Kommune

Løvfrø
(foto: Peter Skriver, Aqua Consult)


Løvfrøen, der er vores mindste frø, er en sjælden padde, som det er gået meget stærkt tilbage for. Den var tidligere almindelig i store dele af Danmark. I dag findes den kun i ca. 3% af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950, og i Østjylland uddøde de sidste bestande i 60’erne. I 80’erne blev der udsat nogle få haletudser ved nyoprensede vandhuller ved Moesgaard. Herfra har den siden bredt sig mod syd, og i de seneste år har den også ynglet i Odder Kommune. Succesen skyldes en målrettet indsats på at skabe og pleje egnede ynglevandhuller. De vandhuller, som løvfrøen yngler i, skal opfylde nogle bestemte krav: Vandet skal være varmt, rent og fri for fisk. Dvs. vandhullet tåler ikke ret meget overskygning og den yngler helst, hvor der er en ikke-tilgroet lavvandet bredzone. I Odder kommune er der siden 2004 lavet ni vandhuller til løvfrøerne. De ni vandhuller er fordelt på tre ved Svorbæk, tre nord for Assedrup og tre syd for Norsminde Fjord. Løvfrøerne har en meget kraftfuld kvækken og kan om natten i maj og juni høres på flere kilometers afstand.

Strandtudse

Strandtudsen er den mindste danske tudse og kendes nemt fra skrubtudsen og den grønbrogede tudse på sin gule rygstribe. Strandtudsen er som alle padder fredet, og er desuden på EU-habitatdirektivet udpeget som særligt truet på internationalt niveau.

Strandtudse
(Foto: Aqua Consult, Peter Skriver)

Strandtudsen har frem til 1980’erne været kendt på strækningen Rude Strand – Saksild Strand – Dyngby Strand. En sommerhusejer ved Dyngby Strand angiver at have set strandtudsen jævnligt i området indtil for en snes år siden. På strækningen mellem Sondrup Strand og Kalsemade på Gyllingnæs har den ligeledes være kendt frem til 80’erne. De seneste kendte observationer af Strandtudsen er fra Kysing Fjord 2003, Alrø 1992 og Tunø 1991.

Efterlysning: Er Strandtudsen stadig i Odder Kommune?
I foråret 2007 var der en eftersøgning af Strandtudsen langs hele kyststrækningen, som foregik ved at lytte efter hannernes kraftige og karakteristiske kvækken om natten Der blev desværre ikke fundet nogen strandtudser. Da tudser kan blive ganske gamle, kan det nemt tænkes, at der stadig lever strandtudser i området, fx under en gammel sommerhustrappe.
Odder Kommune vil vi meget gerne orienteres, hvis du finder en strandtudse. Kontakt Odder Kommune, Miljø på tlf: 8780 3480, eller pr. mail: miljoe@odder.dk

Butsnudet frø, Spidssnudet frø, Grøn frø, Skrubtudse, Stor og lille vand-salamander

Butsnudet frø

Butsnudet frø er den mest almindelige af vores frøer og findes i det meste af Odder kommune (dog ikke på Tunø). Om foråret yngler den i vandhuller, hvor den lægger æggene i store klaser på lavt vand. Så snart yngletiden er overstået, vandrer frøerne væk og kan findes i fx enge, moser, haver, skove og marker. 

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er en Bilag IV art. Den spidssnudede frø ligner meget den butsnudede både i udseende og levevis. Alligevel er den gået særligt stærkt tilbage i Østjylland, hvor den er ved at være en sjældent art. Særligt de nyforvandlede unger har brug for fugtige områder nær vandhullet.

Grøn frø

Den grønne frø ligner de brune frøer af bygning men er udpræget grøn i farven. De bliver 5-11 cm store, og hunnerne bliver lidt større end hannerne. Den grønne frø kommer frem af dvale i april, men begynder først at yngle i slutningen af maj. Den lever hele livet i tæt tilknytning til vandhullet. Her lever den af blandt andet af insekter. Den findes i den sydlige del af kommunen.

Skrubtudse

Skrubtudsen er almindelig i hele kommunen (findes sandsynligvis ikke på Tunø). Det er vores største tudse, og som andre tudser har den en vortet hud, men kan tydeligt kendes på sine smukke kobberfarvede øjne. Hunnerne kan blive større end hannerne (hhv. 12 og 8 cm), og tudser kan blive meget gamle - helt op til 50 år!
Skrubtudsen yngler i slutningen af april, i tilknytning til vand, men opholder sig uden for yngletiden på land og kan findes i både enge, moser, haver og skove. Skrubtudsen er stedfast og yngler ofte det samme sted hvert år. Skrubtudsens æg kan kendes fra frøens ved, at æggene lægges i lange snore som vikles om planterne i vandet. Skrubtudsen er nataktiv og lever af større insekter så som biller og bænkebidere, samt snegle og orme. Om vinteren går tudsen i dvale.

Stor og lille vandsalamander

Den lille vandsalamander er den mest almindelige af de to arter. I parringstiden (marts-juni) kan hannerne adskilles fra hunnerne ved deres rygbræmme og halekam. Efter forplantningen forlader de voksne vandet og kan herefter findes under sten eller træstubbe. Hannen kan ligeledes kendes på de orange eller gule farver på bugen. Salamandere lever af snegle, larver, orme og krebsdyr.
Da salamanderen optager ilt gennem huden, er den sårbar for berøring, og man skal være meget varsom ved håndtering. Det er blandt andet denne sårbarhed, der er årsag til, at salamandere er i tilbagegang, da de er følsomme overfor vandets kvalitet. Fisk og ænder er ligeledes en trussel.
Den store og den lille salamander minder om hinanden i levevis, dog har den store vandsalamander større krav til vandets kvalitet og kan benyttes som indikator art for god vandkvalitet. Hunnerne af stor vandsalamander kan blive 13 cm lang, mens hannerne kan blive helt op til 18 cm.

Sommerfugle

Sommerfugle ved Amstrup
Landskabet omkring Amstrup er meget varieret. Der er sandjord med tørre bakker, der er frodig eng og mose, ellesump, rørskov, fugtige områder og strandenge, løv- og nåleskov. Alt sammen danner det grundlag for en rig og varieret flora, som igen er betingelsen for et rigt insektliv.

Flemming Naabye, der som hobby har beskæftiget sig med indsamling og registrering af sommerfugle siden 1952, har udarbejdet en udførlig rapport over sommerfuglefaunaen i området omkring Amstrup.

Det er også Flemming Naabye, der har taget disse billeder af sommerfugle ved Amstrup:

Sommerfuglen Polygonia

Sommerfuglen Araschnia levana

Sommerfuglen Apatura iris

Der er i årene 1989 - 2017 registreret 622 arter storsommerfugle i det undersøgte område. Af disse må 22 betegnes som arter, der ikke hører hjemme i DK, yderligere må 46 betragtes som arter, der er danske, men som ikke er hjemmehørende i Amstrup. Dernæst må 13 betragtes som forsvundet fra lokaliteten. I alt er 81 arter ikke - eller ikke længere tilhørende lokaliteten. Tilbage bliver 541 arter, der med rimelig sikkerhed kan siges at være fastboende i området. Det er næsten 2/3 af de i Danmark hjemmehørende arter, hvilket gør Amstrup, Amstrup Enge og Uldrup Bakker til et unikt område med hensyn til storsommerfugle.

Du kan her læse hele rapporten over sommerfuglefaunaen