Sjælden sommerfugl fundet i Bendixminde

26-04-2022

Den sjældne sommerfugl Sørgkåbe er blevet spottet i Bendixminde.

Når man går en tur på stierne ved Bendixminde kan man være heldig at se denne sommerfugl.

Det er en Sørgekåbe, som primært lever af saften fra blandt andet pil, el, birk og asp og ikke af nektar. Om efteråret spiser den nedfaldsfrugter. Den er et sjældent syn og holder til i fugtige, lyse skove og enge. Den har et vingefang på seks-syv centimeter og er dermed en af de største, vi har herhjemme.

Sørgekåben overvintrer under bark, i hule træer eller i brandestabler.