Kom til webinar om kvashegn

18-08-2022

Region Midtjylland holder webinar om biodiversitet og kvashegn, blandt andet med flere deltagere fra Odder Kommune. Torsdag den 8. september fra kl. 16.00 - 17.15.

Hvordan forbedrer vi biodiversiteten, mindsker CO2-udslippet og knækker kurven for de stigende affaldsmængder?

Et bud er kvashegn, som er simpelt, men alligevel et effektivt grønt initiativ til gavn for både klima og dyreliv. På webinaret ser vi nærmere på pilotprojektet ’Danmarks største kvashegn’ i Odder – et springbræt for mere end 1 km kvashegn på skolerne i Odder og Skanderborg. Vi hører også om arbejdet med at udbrede kvashegnene til grundejerforeninger og lokalråd, og du kan blive klogere på, hvad kvashegn kan gøre for dig og din private have, dit kommunale areal, eller din genbrugsstation.

På webinaret kan du møde initiativtageren Eva Schmidt fra Bjerager lokalråd og Tanja Maria Asp, Odder Kommune. I panelet og som kritisk ven er Kresten Bjerre, lokalpolitiker og formand ved RenoSyd, og Mikael Elke Lund, direktør for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Tilmeld dig webinaret her