Onsdag ventes en særlov om flygtninge fra krigen i Ukraine at blive vedtaget, men allerede nu er der noget at forholde sig til. Det handler om at alle flygtninge skal registreres, og det er der nu åbnet for.
For at blive registreret som flygtning fra krigen i Ukraine, skal man udfylde et registreringsskema. Dette skema kan man få hjælp til at udfylde ved at ringe til Odder Kommunes hjælpelinje på 5138 6178. Generelt er det en god idé at tage kontakt til Odder Kommunes hjælpelinje for flygtninge fra krigen i Ukraine. Der kan forekomme ventetid på telefonen, og vi vil opfordre dig til at indtale en besked med dit navn og telefonnummer.
Har du i øvrigt spørgsmål til, hvordan vi håndterer de lokale effekter af krigen i Ukraine? Så kan du læse mere via linket her.