Kør sammen eller del bilen

01-09-2022

Hvis du også har tænkt over at der er mange halvtomme biler på vejene, så er der en løsning - del bilen!

Du har måske lagt mærke til de mange halvtomme biler i morgentrafikken. Måske har du endda nikket til en anden ensom chauffør, når I begge har siddet fast i køen på vej til arbejdet. Og du har set helt rigtigt. Gennemsnitligt er der nemlig kun 1,16 personer med i bilen, når vi bruger bil på turen til og fra arbejde og uddannelse i Danmark.

Samtidig er der siden 2010 og frem til 2019 kommet næsten 25 procent flere personbiler på vejene.

De mange biler belaster klimaet og skaber trængsel på vejene. Heldigvis findes der løsninger på problemerne. Det kræver bare, at vi tænker i nye og smartere måder at transportere os på.

Bliv klogere på samkørsel og delebiler, som kan gavne vores samfund, klimaet og din pengepung på Vejdirektoratets side om samkørsel. Den kan du finde ved at klikke på linket her.