Lav personaleudskiftning i Odder Kommunes ældrepleje

02-06-2023

CEPOS har undersøgt personaleudskiftningen inden for ældreplejen, og i Odder går det godt.

Center for Politisk Studier også kaldt CEPOS har lavet en undersøgelse over personaleudskiftningen i de danske kommuner, da det er en vigtig faktor for kvaliteten af ældreplejen

Positivt med en lav personaleudskiftning

Det er generelt positivt med en lav personaleudskiftning, da det giver bedre muligheder for kontinuitet i plejen. Der er også en risiko for at miste værdifulde kompetencer, når medarbejdere skifter job, og det kan påvirke borgerne negativt.

Indvielse af nye stier på Stenslundcentret

Odder Kommune har anden laveste personaleudskiftning

En lav personaleudskiftning indikerer også, at medarbejderne trives. Der er store forskelle i personaleudskiftningen på tværs af kommunerne, der spænder fra 18% til 41%.
Odder Kommune klarer sig godt med en personaleudskiftning på 19%, hvilket er en flot andenplads ift. laveste personaleudskiftning.

Vil gerne være en attraktiv arbejdsplads

- Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads og sætter en høj prioritet i at skabe gode rammer for faglig kvalitet og udvikling inden for ældreplejen. En lav personaleudskiftning er afgørende for at opretholde kvaliteten i plejen og sikre kontinuitet for borgerne. Vi ønsker at bevare og udvikle de værdifulde kompetencer, vores medarbejdere bringer med sig, og skabe en arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Sammen stræber vi efter at give vores ældre borgere den bedst mulige pleje og omsorg, fortæller Sanela Ljeskovica.

Ansat og beboer på Bronzealdervej