Spisevenner er lokalt initiativ rettet mod ældre medborgere, som mangler et spisefællesskab og som måske ikke selv har energi eller overskud til at komme ud blandt andre.
Initiativet startede fem frivillige for 10 år siden i samarbejde med Odder Kommune. Projektet er siden vokset til at over 50 ældre borgere nu spiser sammen på Ålykkecentret hver torsdag.
Der var fuldt hus, god mad og snakken gik, da Spisevenners 10 års fødselsdag blev fejret.
Frivillige er livsnerven i at Spisevenner fungerer
Spisevenner er kun muligt, fordi ca. 14 frivillige hjælper til. Flere af de ældre borgere skal fx hentes og køres hjem igen. Andre hjælper til med at servere, køre rolatorer frem og andre praktiske ting.
Der var blomster til alle de frivillige. Her er det Else Marie Lerche, der modtager en buket.
Mad, sang, arrangementer og fællesskab
Udover at spise sammen så synger Spisevennerne altid når de mødes. Årstidernes gang følges med en sommerudflugt, høstfest og juletræsfest mv.
Projektet er faktisk blevet så stor en succes, at Spisevenner også er starte i Hou, Hundslund og Ørting. Her mødes de en gang om måneden. Her er der også god søgning til tilbuddet.
Festskrift
Du kan læse mere om Spisevennerne i festskriftet:
Spisevenner – 10 år efter
Flere billeder fra fejringen
Annette Svenstrup der har været tovholder for Spisevenner alle årene, holdt dagens festtale. Til venstre ses en tryllekunstner, der var hyret ind som dagens underholdning efter middagen.
Der er mange frivillige hjælper hos Spisevenner, så der var tilsvarende mange buketter der skulle uddeles.
God stemning og masser af mennesker til dagens fejring.