Fernisering på borgmesterkontoret

05-10-2023

Borgmester Lone Jakobi har udelukkende lokale kunstnere repræsenteret på sine vægge.

I dag var der fernisering af kunstvæggen på borgmesterkontoret i Odder.

Borgmester Lone Jakobi har nemlig besluttet at dedikere sine vægge udelukkende til lokale kunstnere.

Derfor har Kunstudvalget udvalgt kunstnere fra Odder Kommunes kunstarkiv til at udsmykke kontoret.

Medlemmet af Kunstudvalget, Tine Mynster, har arbejdet sammen med borgmester Lone Jakobi for at sammensætte kunstvæggen.

Nu prydes væggene af værker skabt af følgende kunstnere: Finn Have, Emil Gregersen, Erik Boje, Else Elisabeth Andersen, Hans Løfgren, Ole Grøn, Tine Mynster, Lene Rosenberg, Lone Arp og Lene Vidding.