Kasper kommer til Odder fra en stilling som skoleleder på Bankagerskolen i Horsens Kommune, hvor han har været ansat siden 2017.
”Jeg synes at det er en megaspændende stilling. Den favner rigtig bredt og kompleksiteten var noget af det, der tiltrak mig til den. Jeg glæder mig til at komme i gang – og til at det hele bliver lidt mere nært,” siger han.
Stillingen på Parkvejens Skole har været ledig siden 1. august, og derfor glæder Karina Corneliusen, der er skole- og dagtilbudschef i Odder Kommune, sig over at der nu er kommet nyt navn på døren på Parkvejens lederkontor.
”Vi har haft et stærkt felt af ansøgere, men et enigt udvalg pegede på Kasper som ny skoleleder og vi har fået den helt rigtige leder til Parkvejens Skole. Jeg er rigtig glad for at Kasper har sagt ja til stillingen og vi glæder os til at tage imod ham,” siger hun.
Kasper Bech Stensgaard starter som sagt i stillingen den 1. november. På Parkvejens Skole får Kasper Bech Stensgaard ansvaret for cirka 700 elever og en skole, som også omfatter specialområdet, kommunens 10. klasse og ungdomsskolen.