Rådhusets indgang vest - fra Nørregade - åbner mandag

04-10-2023

Niveaufri adgang fra Rådhusgade lukker midlertidigt og genåbnes uge 44. Derfor skal kørestole mv. ind via indgang vest de næste par uger.

Folkeparken åbner del for del. Nu bliver rampen fra Nørregade til indgang vest (den tidligere mest anvendte indgang) åbnet igen. Det sker på mandag d. 9. oktober.

Byggepladsens afspærring rykkes ned syd for trappen ved indgang vest.

Kort over adgang til rådhuset

Der vil stadig blive færdiggjort arbejde omkring rampen, såsom håndlister, bænke osv.

Mod Rådhusgade skal overkørslen have ny belægning mv. Derfor lukkes den niveaufrie adgang til haveindgang øst i en periode, og åbnes forventeligt igen i uge 44. Det vil stadig være muligt at benytte indgang øst via trapperne fra parkstien.

Derfor skal gæster, der har brug for niveaufri adgang, fra på mandag ankomme til Rådhuset via rampe fra Nørregade, og lukkes ind ad indgang vest (ved kantinen). Herfra skal de gennem kælder til elevator, for at møde i receptionen.