Tunøfærgen: Husk at booke billet

10-10-2023

Fremover bliver Tunøfærgen i havn på den tidligste og seneste afgang, hvis der ikke er booket billetter på forhånd.

I april indførte Tunøfærgen ekstra afgange tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen. Dem er der heldigvis mange, der er glade for, men det hænder også at der ikke er booket billetter på forhånd og at færgen derfor sejler tom. Det er især skidt for miljøet og derfor bliver færgen nu i havn, hvis der ikke på forhånd er booket billetter på de afgange.

Til morgensejladsen skal du senest have bestilt billet klokken 5, mens det er klokken 17.30 for aftensejladsen. Du kan læse mere om færgen og se fartplanen på Tunøfærgens hjemmeside ved at klikke på linket her.