Møder mellem mennesker i samme situation
Selvhjælpsgrupper er fællesskaber for mennesker, som mødes for at komme overens med og bearbejde en livsudfordring eller krise, de er fælles om. Her bringes mennesker sammen, så de har mulighed for at udveksle erfaringer og for at sætte ord på tanker og følelser samt mulighed for at lytte til og lære af de andre deltagere.
Formålet med selvhjælpsgrupper er hverken terapi eller behandling, men et ligeværdigt møde mellem mennesker i samme situation med fælles udfordringer eller problemstillinger.
Et af de helt særlige og fundamentale elementer i en selvhjælpsgruppe er, at jeg ikke kun hjælper mig selv, men også andre.
Frivilligcenter Odder opretter grupper for både børn og voksne. Grupperne tilknyttes en eller to frivillige gruppeledere med viden om selvhjælpens metode og værdier.
Vores selvhjælpsgrupper
- Består af 5-8 deltagere
- Mødes typisk 8-10 gange af ca. 2 timer hver anden uge
- Får støtte af en kvalificeret frivillig gruppeleder
- Bygger på gensidig respekt, ligeværdighed og tavshedspligt
Tilmelding
Kontakt Frivilligcenter Odder på 3084 3480 eller post@frivilligcenter-odder.dk, hvis du vil være med i gruppen.