Erhvervslivet blev fejret

19-04-2024

Torsdag aften var der godt fyldt op i salene på Odder Parkhotel til årets Erhvervstræf, hvor det lokale erhvervsliv blev fejret. Her blev blandt uddelt priserne Årets Iværksætter, Erhvervsprisen og Årets Rummelige Arbejdsplads.

Man skal aldrig gå af vejen for en god fejring, og det gjorde Odder Kommunes erhvervsliv da heller ikke torsdag aften. Her var det nemlig igen blevet tid til det årlige Erhvervstræf, som både bød på oplæg og prisuddelinger.

Aftenen startede med et oplæg fra Jarle Fink Kondrup, der er CXO/Partner i Innovation Lab. Han fortalte om de muligheder – og faldgruber – som den kunstige intelligens indtog lige nu gør i hele samfundet.

Derefter var det tid til at der skulle uddeles blomster i rå mængder. Der skulle nemlig sættes navn på modtagerne af priserne Årets Iværksætter, Erhvervsprisen, Årets Rummelige Arbejdsplads og de otte modtagere af Børsens Gazellepris. Her kommer navnene – vi starter med Gazellerne:

Modtagere af Gazelleprisen:

  • Houkjær Begravelse
  • Anna & Søs
  • Murermester Steffen Holm Nielsen
  • Odder VVS
  • Hov Marine og Autocenter
  • Scandidact
  • Feriepartner Østjylland
  • Slot Auto

Årets Iværksætter: Velklædt

Erhvervsprisen: Hessellund El

Årets Rummelige Arbejdsplads: House of Kids

Alt i alt en festlig aften, som du kan se billeder af i galleriet her: