Forældre skal til valg

12-04-2024

Landsbyskoler får igen egen skolebestyrelse.

Hundslund Skole

Egentligt skulle der først være valg til skolebestyrelserne i 2026, men på skolerne i Saksild, Hundslund, Hov og Gylling skal forældre allerede nu tage stilling til, hvem der skal repræsentere dem i skolernes bestyrelser.

Det skyldes, at den fælles skolebestyrelse, der var Landsbyordningen er blevet nedlagt, og hver enkelt af landsbyskolerne nu altså får deres egen bestyrelse.

Skoleleder på Hundslund Skole Janni Thorstensen fortæller:

- Det her er en slags ny begyndelse, hvor der er god mulighed for at drøfte, hvor vores skole skal bevæge sig hen. Derfor er det vigtig, at man kommer til vores opstillingsmøder. Jo flere der kommer jo stærkere mandat, får den nye bestyrelse også, siger hun.

 

Skoleleder på Hundslund Skole, Janni Thorstensen
Skoleleder på Hundslund Skole, Janni Thorstensen

Intet pres

Forældrene vil modtage en invitation til opstillingsmøder på de enkelte skoler. De nye bestyrelser skal bestå af tre til frem forældrerepræsentanter samt en medarbejderrepræsentant.

- Vi håber selvfølgeligt, at så mange som muligt stiller op, men man behøver altså ikke stille op for at komme til opstillingsmødet, og man behøver ikke frygte, at man lige pludseligt bliver trukket ind i et bestyrelsesarbejde, man ikke lige har luft til at være del af. Der er intet pres, understreget Janni Thorstensen og oplyser, at der til opstillingsmøderne ligeledes vil være mulighed for at lytte til den afgåendes bestyrelses beretning om, hvad der sket den seneste år.

Relaterede nyheder