Planstrategien, der handler om kommunens udvikling de kommende år, er i øjeblikket i offentlig høring. Derfor var der åbent hus i Rådhusets vandrehal, hvor man kunne give sin mening til kende om planen.
Til mødet var der desuden oplæg om emner som bæredygtige byer, landsbyer & landskaber, historien om bosætningsbyen Assedrup og Hou Lokalenergi der fortalte om VE-fællesskab.
Her kan du kan læse
Planstrategi 2023 samt redegørelse til Planstrategi 2023
Høring frem til den 28. februar 2024
Du kan sende dine bemærkninger på mail til plan@odder.dk eller aflevere/sende dem til Team Plan, Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder. Dine bemærkninger skal være os i hænde senest onsdag den 28. februar 2024.
Den videre proces
Når offentlighedsfasen er slut, vil de modtagne bemærkninger blive behandlet af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil på den baggrund tage stilling til, om der skal ske ændringer i planstrategien. Herefter vil den danne grundlag for revisionen af kommuneplanen.