Friluftsrådet støtter børnehuse med 65.000 kr til el-ladcykler

23-01-2024

Odder Kommunes børnehuse i Hou, Ørting, Gylling, Saksild og Hundslund får et løft i forhold til at kunne udforske naturen.

Takket være 65.000 kr, i støtte fra Friluftsrådet til eldrevne ladcykler, kan børnehusene bringe naturen endnu tættere på børnene.

Børn på ladcykler

Lene Rasmussen der er leder for Landsbyordningernes børnehuse fortæller:

Børnehusene i Hou, Ørting, Gylling, Saksild og Hundslund er omkranset af skøn natur med mange muligheder for at give børnene oplevelser og læring.

Med el-cyklerne øger vi mulighederne for at tage børnene ud i naturområderne, og børnehusene vil kunne arbejde systematisk med børnenes viden og erfaringer med naturen.

Børnene vil få førstehåndsoplevelser og sansninger og gennem leg og aktiviteter. Det kan være med til at fremme børnenes motivation og lyst til at opholde sig i naturen og passe på den, slutter Lene Rasmussen.

Friluftsrådets logo