Nordea-fonden har netop åbnet en ny pulje på 40 mio. kr. Puljen hedder ’Naturens mødesteder’, og skal være med til at opgradere og understøtte naturcentre og naturskoler over hele landet, som vil udvikle tilbud, der giver flere adgang til gode naturoplevelser, uanset deres forudsætninger. Mange brugere drager allerede stor fordel af naturcentrenes og naturskolernes faciliteter og tilbud. Men der er plads til, at endnu flere opdager de mange muligheder som naturen, centre og skoler tilbyder.
Puljen kan søges frem til 7. november 2024, og der kan søges fra 200.000 kr. op til 1 mio. kr. Nordea-fonden håber, at puljen kan være til gavn i jeres nærområde. Har I en idé til at skabe flere gode liv på naturcentrene og -skolerne, så hører vi meget gerne fra jer.
Læs mere på https://nordeafonden.dk/naturens-moedesteder
Webinar
Tilmeld jer webinaret 24. juni kl. 15-16, hvor vi fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på alle jeres spørgsmål. Tilmeld jer her.