Affaldssortering er vigtigt, og jo bedre det indsamlede affald sorteres, jo mere kan genanvendes og blive til nye produkter.
Renosyd anbefaler derfor, at I sorterer affaldet. Udpeg nogle på holdet, som indsamler fx glas, metal samt hård og blød plast. De resterende på holdet kan indsamle restaffald, som afleveres i ’rest efter sortering’ på genbrugspladsen eller lægges i restaffaldsbeholderen derhjemme.
Afleverer I affald på genbrugspladsen?
Husk at aftale hvordan I sorterer, inden I går gang.
Når affaldet er indsamlet, kan det afleveres på Renosyds genbrugspladser. I finder åbningstiderne her: https://renosyd.dk/aabningstider
På genbrugspladsen skal affaldet afleveres sorteret i:
- Glas
- Metal
- Hård plast
- Blød plast
- Restaffald, som lægges i ’rest efter sortering’
Putter I affaldet i egne affaldsbeholdere hjemme eller ved institution/skole?
Husk at aftale hvordan I sorterer, inden I går gang.
Sådan puttes det indsamlede affald i affaldsbeholderne efter den nye sortering:
- Glas/metal
- Hård plast/blød plast/mad- og drikkekartoner
- Restaffald
Vær med til at indsamle affald i naturen – og gør en forskel.
Læs mere på www.affaldsindsamlingen.dk