Odder Kommune lancerer online kurser til forebyggelse af sygdomme

01-11-2024

I en indsats for at styrke borgernes sundhed lancerer Odder Kommune nu Helpii – et digitalt kursuskoncept, der gør det let for borgerne at forebygge sygdomme og skavanker hjemmefra.

Banner for Helpii

De letforståelige online kurser, som Helpii tilbyder er målrettet borgere, der ønsker en aktiv rolle i deres egen sundhed.

Kurser skabt af eksperter

Helpiis kurser udvikles i samarbejde med fagfolk og eksperter, hvilket sikrer et fagligt fundament og en høj kvalitet. Kurserne er designet til at være enkle og motiverende, så borgerne kan tage små skridt i deres hverdag, der har en positiv effekt på helbredet. Formålet er at inspirere til egenomsorg og små, forebyggende tiltag, som kan hjælpe borgerne med at undgå alvorligere helbredsproblemer.

Forebyggelse som fælles ansvar

Helpii gør det muligt for borgerne at tage forebyggelse i egen hånd – men uden nødvendigvis at stå alene. Kurserne kan følges i eget selskab eller sammen med en pårørende, som for eksempel ægtefælle, barnebarn eller hjemmehjælper. Dette skaber en tryg og social ramme omkring sundhed, hvor forebyggelse bliver en fælles opgave.

Odder Kommune ser det som en gevinst for både borgere og kommunens økonomi, når flere får mulighed for at forebygge sygdomme og derved opnå en højere livskvalitet.

Se videoer

Se Helpiis onlinekurser

Mere om Helpii

Grafik med helpii med videoikon
Få mere at vide om hvad Helpiis online kurser kan hjælpe dig med