300 skoleelever og 60 borgere deltager i stemningsfuld vandreforestillingen

25-10-2024

Vandreforestillingen Hjemstavn er skabt af Teater Fluks i samarbejde med gruppen Læseakrobaterne fra Odder Bibliotek og unge fra Odder Kommune. Forestillingen tager publikum med på en sanselig rejse langs Odder Å.

Fra forestillingen Hjemstavn

En fortælling om lokal kulturhistorie og hjemstavns-lyrik

Hjemstavn er en vandreforestilling, der taler til alle sanser. Udstyret med trådløse høretelefoner følger vi som publikum Odder Å fra det åbne landskab, ind gennem byen, og griber fat i den kulturhistorie, åen fortæller.

Fra forestillingen Hjemestavn

Gennem nyskrevne digte, interviews og musik undersøger forestillingen det særlige ved at have en hjemstavn og være en del af den lokale kulturhistorie.

Forestillingen er skabt af Teater Fluks i samarbejde med gruppen Læseakrobaterne fra Odder Bibliotek og unge fra Odder Kommune.

I foråret 2024 deltog de i en skriveworkshop med forfatter og digter Mads Mygind, hvor de sammen udviklede og skrev hjemstavnspoesi med rod i deres eget liv og lokalområde. Det er netop de unges fortællinger om deres lokalområde og det at høre til, som danner afsæt for vandreforestillingen.

Hør de unges digte fra Odder

Fem forestillinger for unge i udskolingsklasser og to forestillinger for borgerne

Hjemstavn er produceret for og med unge i udskolingen. Der spilles fem forestillinger for i alt ti udskolingsklasser i Odder. Derudover er der to forestillinger for borgerne i Odder Kommune. Her har 60 borgere tilmeldt sig den nu udsolgte forestilling.

Signe og Snorre og vi er et søskendepar fra Odder, som har skrevet nogle af de sange, som indgå i forestillingen
Signe og Snorre er et søskendepar fra Odder, som har skrevet nogle af de sange der indgår i forestillingen

Festlig afslutning på Odder Museum

I forbindelse med projektets afslutning blev der fredag d. 25. oktober udgivet en antologi med hjemstavnsdigte skrevet af de lokale unge fra Kulturring Østjylland og digte om hjemstavn og de syv kommuner i Kulturring Østjylland af poet og forfatter Mads Mygind.

Dette blev markeret med en festlig afslutning på Odder Museum, hvor antologien blev udgivet. Poet og forfatter Mads Mygind læste digte skrevet om og til de syv kommuner op, og et udvalg af de lokale musikere, der har deltaget i de forskellige forestillinger optræder med numre fra forestillingerne.

Foto Teater Fluks
Foto Teater Fluks

Fakta om Vandreforestillingen i Kulturring Østjylland

Kulturring Østjylland er et samarbejde mellem 7 østjyske kommuner: Odder, Skanderborg, Hedensted, Favrskov, Samsø, Norddjurs og Syddjurs.

Kulturring Østjylland arbejder i 2021-2024 med en kulturaftale med Kulturministeriet, hvor tre projektindsatser arbejder med kultur for børn og unge. Kulturring Østjylland har udviklet vandreforestillingen Hjemstavn sammen med performanceteateret Teater Fluks.

Hjemstavn i Odder afvikles i samarbejde med Odder Museum.

Flere billeder fra forestillingen

Fra forestillingen Hjemstavn

Forestillingen Hjemstavn

Forestillingen Hjemstavn

Forestillingen Hjemstavn

Forestillingen Hjemstavn

Fra forestillingen Hjemstavn. Foto Teater Fluks
Foto Teater Fluks