Ny udstilling på Odder Bibliotek: Velfærds- og hverdagsteknologi der gør hverdagen lettere

12-12-2025

Hvordan kan teknologi understøtte en tryg, aktiv og selvstændig hverdag? Det sætter en ny udstilling på Odder Bibliotek fokus på – lavet i samarbejde med Ældresagen.

Åbning af udstillingen

 

Udstillingen viser, hvordan både hverdagsteknologier og velfærdsteknologier kan gøre en forskel for borgere i Odder Kommune.

Du kan til enhver tid gå på opdagelse i løsningerne og få idéer til, hvordan de kan bruges i dit eget hjem eller i hverdagen som pårørende.

Velærdsteknologi

Bagerst på biblioteket finder du en række hverdagsteknologier, der kan købes i almindelig handel (mange af dem kender du fra “Månedens teknologi”).

Derudover kan du i den næste måneds tid opleve en mindre, central udstilling med velfærdsteknologier, som allerede bruges i praksis i Sundhed & Omsorg.

Man kan som borger komme og få inspiration når som helst, men hver torsdag kl. 10.00 -12.00 vil man kunne prøve teknologierne og få en snak om mulighederne sammen med Ældresagens frivillige fra IT-caféen (dog med tilmelding via jonasdalen12@gmail.com).