Opsætningen sker i fællesskab, så alle føler sig trygge og informeret.
Vejledning til lokationsdeling på iPhone eller Android:
Lokationsdeling på iPhone
iPhones har en indbygget funktion til at dele din placering med dine pårørende:
- Åbn Find-appen.
- Vælg Personer.
- Tryk på Del min placering.
- Vælg den pårørende (personen skal være i dine kontakter med Apple ID).
- Vælg Del for altid.
Når det er gjort, vil din pårørende altid kunne se, hvor du er – direkte i deres Find-app. Funktionen kræver, at “Del min lokation” er slået til under indstillinger.
Lokationsdeling på Android
Android-telefoner har også mulighed for at dele lokation via Google Maps:
- Åbn Google Maps.
- Tryk på profilbilledet øverst → vælg Lokationsdeling.
- Tryk på Del lokation og vælg Indtil du slår det fra.
- Vælg en kontakt (eller send et link via sms).
Din pårørende vil herefter kunne se din placering direkte i Google Maps – uden at du skal gøre noget aktivt i hverdagen.
For dig der vil være ekstra forberedt
Disse løsninger kan give både dig og dine pårørende mere tryghed i dagligdagen – uanset om du bor alene, er let dement, eller bare gerne vil kunne kontaktes og findes, hvis noget sker.
Brug for hjælp?
Du kan også få hjælp til opsætningen hos IT-Caféen på Odder Bibliotek. Her står frivillige fra Ældresagen klar til at hjælpe dig med din telefon, tablet eller computer.
IT-café på Odder Bibliotek – torsdage kl. 10–12.
Tilmelding: jonasdalen12@gmail.com
