Invitation til udviklingsmøder

Projektet Børnekultur i Landdistrikterne kommer til Odder

02-06-2025

Vær med til at udvikle aktiviteter i Hou, Hundslund, Saksild og Gylling, der sætter gang i leg, fantasi og kreativitet for børn og deres lokalsamfund.

Banner med teksten Børnekultur i landdistrikterne

Det landsdækkende projekt Børnekultur i Landdistrikterne kommer i uge 36-39 forbi Hou, Hundslund, Saksild og Gylling. 

Hver projektuge byder i hver by først på to dage med gadeteater og fortælleworkshops for alle børn på den lokale skole, hvor børnene leger og skaber fortællinger med udgangspunkt i byens skulpturer, kunst og kulturarv. Om eftermiddagen inviteres hele byen til små events med fokus på børns fantasi og fællesskab. Resten af ugen formes af gode lokale folk - børnenes lokale voksne.

Udviklingsmøder i juni - alle er velkomne
Foreningen bag projektet inviterer i juni til udviklingsmøder for lokalt at planlægge et eller flere events til ugen i den lokale by, som skaber plads til leg, fantasi, kreativitet og fællesskab i børnehøjde.

Saksild Skole torsdag den 12. juni kl. 14–16.30
Hou Skole mandag den 16. juni kl. 14.30–17
Gylling Skole tirsdag den 17. juni kl. 16–18.30
Hundslund Skole en dag i august, annonceres senere

De lokale skoler deltager – og forældre, foreninger, ildsjæle og andre voksne med lyst til at være med er alle velkomne. 

Tilmelding til programleder i foreningen Kunst ud til Folket Tina Kjær Bach på tina.kunstudtilfolket@gmail.com (ikke nødvendig, men helst)

Om Kunst ud til Folket og projektet Børnekultur i Landdistrikterne
Børnekultur i Landdistrikterne er støttet af Ole Kirks Fond og Spar Nord Fonden og afvikles i efteråret 2025 i samarbejde med Odder Kommune, Hedensted Kommune og Skanderborg Kommune, hvor en række skoler og lokalsamfund sammen udvikler børnekultur. 

Foreningen Kunst ud til Folket arbejder i 2025-2029 med at involvere børn og lokalsamfund i hele landet med den kunst og kulturarv, de lever i - i alt 15.000 børn i 60 landdistriktbyer i 16 kommuner deltager i projektet.

Læs meget mere om projektet her