Mens gavlen rekonstrueres, skaber eleverne deres egen streetart

19-06-2025

Det ikoniske værk fra 1984 genopstår på gavlen i Odder – og samtidig får 6.a og 6.b fra Rathlouskolen en lærerig og kreativ dag med streetart, lige ved siden af de professionelle.

I denne uge arbejder kunstner Peter Birk og skiltemaler Anton Bo fra Galleri Grisk på at rekonstruere det store gavlværk Skriften på Væggen på hjørnet af Rosensgade og Raupachsgade.

Kunstgavlen i

Onsdag og torsdag får de besøg af 6.a og 6.b fra Rathlouskolen, som får lov til at prøve kræfter med streetart og spraymaling ved siden af de professionelle.

Værket blev oprindeligt skabt i 1984 af digter Per Højholt og maler Poul Pedersen. Det blev rekonstrueret i 2004 – og nu, 20 år senere, bliver det igen malet op, så de oprindelige farver står klart og tydeligt på gavlen.

Vi kan i øvrigt afsløre, at der – ligesom i 1984 og 2004 – bliver tilføjet 20 nye børnenavne fra Odder nederst på gavlen.

Unge laver streetart

Vi glæder os til at se det færdige resultat - og vi skal selvfølgelig nok bringe billeder af det.

Du kan læse mere om gavlkunstværket i:

Kunstudvalgets folder Skulptur-tur