Hvad betyder den nye Ældrelov for dig?

20-06-2025

1 juli 2025 skal alle kommuner visitere pleje- og omsorgsydelser efter den nye Ældrelov.

For dig som allerede modtager pleje- og omsorgsydelser fra hjemme- og sygeplejen, vil der IKKE ske nogen ændringer. Du vil modtage hjælpen, som du kender den nu.

Madservice fortsætter ligeledes uændret.

For borgere som ikke har modtaget hjælp tidligere, og som får behov for pleje og omsorg, vil ansøgning herom efter den 1. juli 2025 blive vurderet efter den nye Ældrelov.

Ældreloven

Ældreloven er gældende for personer, som har nået Folkepensionsalderen og har behov for pleje- og omsorgsydelser i hverdagen. Målgruppen kan også være personer i en livssituation, der svarer til det behov, en folkepensionist måtte have.

Ældreloven bygger på tre bærende værdier:

  • Øget selvbestemmelse for borgeren
  • Faste team og kendte medarbejdere omkring den enkelte borger
  • Tæt samspil og samarbejde med borger og pårørende.

Hvis du er omfattet af den nye Ældrelov, vil du i løbet af efteråret høre fra os og blive orienteret nærmere.

Du kan læse mere om Ældreloven ved at klikke på linket her.

Hvad bliver anderledes med den nye Ældrelov

Hvis du er omfattet af den nye ældrelov, vil du blive tilknyttet et fast Team med henblik på, at du i høj grad vil opleve, at det er de samme medarbejdere, som vil støtte/hjælpe dig – det kaldes for helhedspleje

Hvad betyder helhedspleje?

Teamet vil tage udgangspunkt i helhedspleje og det betyder at flere faggrupper være en del af det team, som skal støtte dig.

Temaet er sammensat af en leder, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassister og en visitator. De vil i samarbejde med dig løbende justere og tilpasse i den pleje og omsorg, som du modtager og har behov for, inden for den ramme, du bliver tildelt. Det betyder, at du får den støtte, som du har behov for på dagen.

Både den kommunale og de private leverandører vil fremadrettet skulle levere helhedspleje. Udgangspunktet vil som nu, være, at du i videst mulige omfang opretholder evnen til, at klare dig selv i hverdagen.

Vi glæder os til samarbejdet med dig og dine pårørende.