Bliv en del af Seniorrådet og gør en forskel for Odder Kommunes borgere

20-06-2025

Vil du være med til at give en stemme til de borgere i Odder Kommune, der har rundet de 60 år? Så er seniorrådet måske noget for dig – og der er informationsmøde den 21. august.

Grafik med ældre mennesker

Den 18. november åbner stemmeurnerne til seniorrådsvalget, og alle borgere, der er fyldt 60 år og bor i Odder Kommune kan stille op. Men hvad laver Seniorrådet egentlig, og hvad betyder det at være med i det?

Tid og sted

Det kan du høre meget mere om til informationsmøde på Odder Bibliotek den 21. august klokken 17-18.30, hvor du også kan møde nogle af de nuværende medlemmer af rådet. 

På mødet kan du høre Seniorrådets nuværende formand, Harry Bengtsen, fortælle om rådets arbejde og hvad du kan forvente, hvis du skulle blive valgt til det. På mødet deltager også Lone Gammelgaard fra Odder Kommunes Økonomi og Administration, som vil fortælle lidt om selve processen med at stille op.

Mere info om Seniorrådet

Hvis du er ekstra nysgerrig inden mødet, kan du læse mere om Seniorrådet på rådets hjemmeside via linket her.

Og ellers glæder vi os til at se dig den 21. august.