Tryghed med dine adgangskoder – nemt og sikkert

03-06-2025

Opbevar dine adgangskoder sikkert – med de værktøjer, du allerede har ved hånden.

Mobil og computer

Det kan være svært at huske mange forskellige koder – og det er ikke sikkert at bruge den samme adgangskode flere steder. Heldigvis findes der smarte løsninger, som kan give dig tryghed og overblik i hverdagen, når du bruger mobil, tablet eller computer.

Gem dine adgangskoder sikkert – med de værktøjer, du allerede har:

  • Adgangskoder på iPhone
    På nyere iPhones findes appen Adgangskoder. Den husker dine loginoplysninger og kan udfylde dem for dig – sikkert og nemt. Du finder den ved at søge efter Adgangskoder.

  • Google Password Manager – til Android
    På Android-telefoner kan Google Password Manager huske og udfylde dine koder automatisk. Gå til:
    Indstillinger > Google > Autofuldførelse > Adgangskoder – eller besøg

  • 1Password – til både iPhone og Android
    Denne app hjælper dig med at gemme alle dine koder ét sted – og du skal kun huske én. Du kan også dele logins med familien. Appen er nem at bruge og koster et lille månedligt beløb.

Med en adgangskode-app bliver det:

  • Nemmere at logge ind
  • Sværere for andre at få fat i dine oplysninger
  • Let at holde styr på alle dine koder ét sted

Har du brug for hjælp?

Spørg dine pårørende eller få hjælp i IT-caféen. IT-caféen holder til på Odder Bibliotek – hver torsdag fra 10.00 til 12.00 (husk tilmelding). Her hjælper frivillige fra Ældresagen dig godt i gang.
Tilmeld dig på e-mailadressen: jonasdalen12@gmail.com