Formålet var at skabe dialog og få indblik i borgernes synspunkter om lokale forhold.
Under gåturen fik beboerne mulighed for at fremvise særlige steder og dele deres tanker om eventuelle problemer og muligheder i området. Efterfølgende fortsatte snakken i Børnehuset Bendixminde.
Flere borgere påpegede manglende fortove og cykelstier op til Børnehuset Bendixminde.
Derudover blev muligheden for at etablere et lokalråd for området diskuteret, hvilket kunne give borgerne større indflydelse på lokale beslutninger. Odder Kommune har i dag kun lokalråd i oplandet.
Borgmester: "God idé at se på trafiksikkerhed og lokalråd i Vestbyen"
Borgmester Lone Jakobi udtrykte opbakning til at se på trafiksikkerheden og styrket borgerinddragelse i Vestbyen:
"Jeg er enig i, at der er meget trafik på stamvejen. Derfor vil det være fornuftigt at se nærmere på mulige trafiksikkerhedsforanstaltninger," sagde borgmesteren.
Hun bakkede også op om idéen om at etablere et lokalråd i området:
"Jeg synes, det vil være en god idé med et lokalråd for Bendixminde – eller måske et for hele Vestbyen. Det vil give borgerne bedre mulighed for at blive inddraget og få indflydelse på udviklingen i deres lokalområde, ligesom vi kender det fra lokalrådene i oplandet."
Flere billeder fra besøget