Afspærring og køreplader i Mølleparken i Odder

21-11-2025

Samn Forsyning skal udføre vedligeholdelse af rørledningerne, der løber hele vejen op mod dæmningen i Mølleparken. I den forbindelse skal sand og andre materialer renses og suges op fra rørene.

Køreplader i Mølleparken - foto Ib Salomon

Odder Kloakservice er bestilt til at udføre opgaven og vil anvende slamsuger til at fjerne sandet. For at beskytte underlaget og sikre adgang til området, bliver der lagt jernplader, som slamsugeren skal køre på. Det opsugede sand transporteres til Samn Forsyning.

Der vil være midlertidig afspærring i Mølleparken, mens arbejdet står på. 

Tak til Ib Salomon for foto.