Bliv en del af Trænerakademiet Odder

18-09-2025

Et gratis tilbud til unge, der vil lære at være frivillig træner eller hjælper i foreningslivet.

Banner med teksten Trænerakademiet

Efter efterårsferien starter en ny sæson af Trænerakademiet Odder. Her kan alle unge i Odder Kommune være med – både dem, der allerede er frivillige hjælpere i en forening, og dem, der gerne vil prøve kræfter med frivillighed.

På Trænerakademiet lærer de unge

  • at kommunikere effektivt med børn

  • at håndtere konflikter

  • at lave øvelser og lege – og tilpasse dem, hvis de ikke fungerer

  • om foreningslivet og værdien af at være frivillig

Undervisningen foregår ca. hver anden måned i tre timer ad gangen, og mellem undervisningsgangene arrangeres der sociale aktiviteter. Det hele er gratis, og tidsforbruget er til at overskue.

Det eneste krav er, at deltagerne sideløbende er frivillige i en forening, så de kan afprøve deres nye viden i praksis. Har man endnu ikke en frivillig rolle, hjælper Trænerakademiet med at finde en. De unge står aldrig alene – der er altid voksentrænere og ledere at støtte sig til.

Vi har allerede mange tilmeldinger, men der er stadig plads til flere.

Collage fra Trænerakademiet

Vil du vide mere?

Kontakt akademileder Morten Graff på morten.graff@odder.dk eller 23 28 79 23.

Se filmen

Se filmen Trænerakademiet - forældreperspektiv på YouTube