Bo & Beskæftigelse har fået to nye aktivitetsskærme

01-01-2026

Ny teknologi giver borgere mulighed for leg, læring og fællesskab.

Borger leger med aktivitetsskærm

I et halvt år har borgere og medarbejdere på Aktivitetscenter Fabos og Bostedet Hjørnet haft fornøjelsen af at afprøve en helt ny aktivitetsskærm – den første af sin slags i Danmark. Nu har Bo & Beskæftigelse fået bevilliget deres helt egne skærme, som skal skabe endnu mere glæde og udvikling i hverdagen.

En skærm med mange muligheder

Aktivitetsskærmen er specialudviklet til mennesker med forskellige former for udviklingshæmning og indeholder en række apps, der på en legende måde træner både fysiske, kognitive og sociale færdigheder.

Selvom skærmen er ny i Danmark, har den allerede gjort sig bemærket i Finland og Norge, hvor den er et populært og effektivt redskab til inklusion og læring.

Aktivitetskærm på Hjørnet

Leg, grin og samarbejde

En af de mest populære aktiviteter går ud på at finde den genstand, der bliver nævnt på skærmen. Spillet kan spilles i fællesskab og har vist sig at skabe masser af grin, koncentration og samarbejde blandt deltagerne.

Et kærkomment tilbud

For borgerne har skærmen haft en særlig betydning. Her kan det til tider være en udfordring at finde aktiviteter, der engagerer alle borgere – men aktivitetsskærmen har vist sig at være et kærkomment tilbud, der samler og motiverer.

Aktivitetsskærm på Hjørnet

Midlerne til skærmen er bevilget fra Odder Kommunes digitaliseringspulje.