Odder Kommune og Gymnastik Odder har indgået et partnerskab om borgere med osteoporose og borgere med overvægt. Her er målet at understøtte brobygning fra kommunens tilbud over til et foreningstilbud i Gymnastik Odder. Derfor vil Gymnastik Odder gerne finde en frivillig instruktør, snarest muligt og gerne inden sommerferien begynder - i det her tilfælde uge 27. Lyder det som noget for dig?
Om holdet
- Udendørstræning hele året rundt (cirkeltræning, styrketræning, naturtræning, boldspil, lege, stafetter m.m.)
- Målgruppe: voksne +18 år, BMI over 28
- Tidspunkt: torsdage eller mandag kl. 16.30 – 17.45 (75 min.) ved Vitapark
- Opstart: Medio august
Din rolle som instruktør
- Planlægge og afvikle træningen
- Tilpasse øvelser, så alle kan være med uanset niveau
- Være med til at skabe tryghed, motivation og fællesskab i gruppen
- Samarbejde med fysioterapeut fra Tværfaglig Team Genoptræning Odder Kommune (TTG) om brobygning fra sundhedstilbud til foreningstilbud 2 x årligt.
Vi tilbyder dig
- Et meningsfuldt frivilligjob, hvor du gør en konkret forskel
- Sparring og støtte fra Gymnastik Odder og Odder Kommune
- Omkostningsgodtgørelse, profilbeklædning og mulighed for kursus
- Kørselsgodtgørelse, hvis du kommer langvejs fra
👉 Lyder det som noget for dig? Så kan du kontakte Gymnastik Odder på mail kontakt@gymnastikodder.dk og høre mere.
