Odder Kommunes nye Frivilligbus er nu snart klar til at rulle afsted. Som del af åbningen af Frivilligmødet tager Frivilligbussen sin første tur fra Ørting Hallen til Torvet.
Borgmester Lone Jakobi holder taler, hvorefter hun tager Frivilligbussen ind til Torvet, hvor Odders største kor står klar til at skyde årets Frivilligmøde i gang.
På parkeringspladsen kan du hilse på de frivillige chauffører, der står klar til at køre bussen - og høre lidt mere om, hvordan du, din forening eller fællesskab kan booke bussen.
Der vil være en lille festlig servering på parkeringspladsen og alle er velkomne.
15.30: Festlig fejring
Tale v. borgmester Lone Jakobi
Servering af snacks og drikkevarer
Hils på chaufførerne
16.00: Afgang med bussen
16.30: Åbning af Frivilligmødet på Torvet i Odder
Frivilligmødet 2026
Frivilligmødet løber i år af stablen d. 20.-23. maj. Find programmet og læs mere på Frivilligmødets nye hjemmeside.
Om Frivilligbussen
Odder Kommune har fået midler fra Trafikstyrelsen til i 3 år at stille en Frivilligbus til rådighed for alle borgere i Odder Kommune. Frivilligbussen køres af et korps af frivillige chauffører, der glæder sig til at kunne gøre en forskel i lokalområderne. Bussen administreres af lokale tovholdere.
Frivilligbussen har "hjem" ved Ørting Hallen, Persievej 1, hvor den har ladestander - men den kan hente dig i hele Odder Kommune.
Frivilligbussen får sit eget bookingsystem, hvor du nemt kan booke en tur. Frivilligbussen skal give flere muligheder for at komme ud og omkring - til kultur og fritid, til sundhedsbesøg og til hverdagens aktiviteter. Der kan være 8 passagerer + chaufføren i bussen.
Frem mod sommer kommer Frivilligbussen, chauffører og bookingsystem godt på plads.
