Flere forskellige steder i Odder Kommune får besøg af asfaltmaskinerne fra Arkil i næste uge. Skal du derfor ud på vejene omkring Fensten, Aalstrupvej og Kongshusvej, kan det godt være, at du kommer ud på en omvej, som du kan se herunder.
Kongshusvej
Onsdag den 18.11 kl. 9.00-14.00 skal der asfalten på Kongshusvej repareres. Det drejer sig om strækningen mellem Fillerup og Lundhoffvej (lige ved Bjørnegrotten). Der etableres omkørsel via Peterholmsvej og Lundhoffvej. Der vil i perioden IKKE være muligt at passere arbejdsstedet i bil. Cyklister kan benytte cykelstien med forsigtighed.
Aalstrupvej
Onsdag den 18.11 kl. 8.00-16.00 skal der udlægges nyt asfaltslidlag på Aalstrupvej på strækningen mellem byskiltet til Ålstrup og Åkjærvej. Der etableres omkørsel via Halkærvej/Alrøvej. Der vil i perioden IKKE være muligt at passere arbejdsstedet i bil eller på cykel. Regnvejr kan forskyde arbejdet.
Fensten By
I perioden mandag den 16.11 til onsdag den 18.11 skal der udlægges nyt asfaltslidlag i Fensten By. Det drejer sig om Hedegårdsvej og Fenstenvej. I perioder vil der være spærret for kørsel i perioden kl. 8.00-16.00.
Vi starter med at asfaltere Hedegårdsvej mandag formiddag og fortsætter derefter på Fenstenvej i enden mod Gyllingvej.
Tirsdag køres der udelukkende på Fenstenvej i retning mod Søby.
Onsdag laves sidearealer og indkørsler.
Orienter dig i forhold til hvor asfaltudlæggeren kører.
Regnvejr kan forskyde arbejdet.
