Spøgelserne vender tilbage til Odder i ny, lokal spillefilm.

02-11-2026

I 2021 blev valgmenighedens præstegård i Odder forvandlet til et hjemsøgt hus. Nu vender filmen Lily’s Ghost tilbage til byen, hvor den blev skabt.

Lily’s Ghost er en ungdomsfortælling for de 12-16 årige om en ung pige, der forsøger at behandle sin sorg. I hovedrollen spiller Ella Testa Kusk teenagepigen Lily, der for at undslippe en fortid, der hjemsøger hende, flytter til afsidesliggende hus sammen med sin far, blot for at blive hjemsøgt af et ægte spøgelse. 

Lily's far spilles af Jacob Lohmann, der blandt andet er kendt fra TV2-serien Oxen. Ella Testa Kusk er selv aktuel i den nye film Råplan. Filmen er instrueret af Kasper Møller Rask, der også står bag DR-serien Nordland ‘99.

Fredag d. 30. oktober var producenter, skuespiller og resten af holdet bag filmen samlet til premiere i Biffen i Odder. Her bød kommunalbestyrelsesmedlem Lars Bluhme velkommen på vegne af Odder Kommune, der har støttet filmen som del af Den Vestdanske Filmpulje. Den Vestdanske Filmpulje er en regional filmfond, der støtter film- og medieproduktioner i det vestdanske område, og som Lars Bluhme lagde vægt på i sin tale, hermed også vigtigheden af, at fortællinger fra hele Danmark bliver fortalt igennem filmens verden. 

Lokale spøgelser - kan opleves i den lokale biograf
Lily's Ghost er produceret i samarbejde mellem de aarhusianske produktionsselskaber GotFat og Rylan, der begge har rødder i Odder og Odder Højskole. Filmen er blevet til på den gamle præstegård på Rørthvej, ved Sondrup Strand og Burning Snail har lavet en række af filmens store kulisser, blandt andet loftet, hvor Lily møder sit spøgelser. I filmen er et særligt hus for enden af Rosensgade og på kanten af Vejlskoven desuden rammen om Lily og hendes fars forsøg på at flytte væk fra fortiden. 

Lily's Ghost vises i Biffen tirsdag d. 3. november. Find billetter via Biffens hjemmeside.