I Pakhuset er der hver uge kor, malerholder, Kreativ Skole, musik, banko, møder, undervisning og mange andre aktiviteter. Pakhuset i Odder har oprindeligt fungeret som en del af byens gamle stations- og baneanlæg til jernbanetransport. I dag rummer Pakhuset en stor sal til aktiviteter, et atelier, et caféområde, køkken og togvognen "Oddergrisen", som kan bookes til kultur- og fritidsaktiviteter.
I Pakhuset finder du også Café Pakhuset, der på hverdage står klar til at servere drikkevarer og lette retter. Café Pakhuset er er en lille brugerdrevet café, der fungerer som et beskæftigelsestilbud under Bo og Beskæftigelse i Odder Kommune.
Vil du bruge Pakhuset til kultur- og fritidsaktiviteter?
Odder Kommune står for bookinger i Pakhuset, og vi tager meget gerne imod henvendelser eller spørgsmål om lokalerne og anvendelse.
Kontakt os vedr. Pakhuset på: pakhuset@odder.dk
Prisblad gældende for 2026
Odder Kommune overtog driften af Pakhuset pr. 1. juli 2026. For bookinger til og med december 2026 gælder de priser, der tidligere har været i Pakhuset (se prisblad).
I forbindelse med budget 2027, fremsætter Odder Kommune et nyt prisblad. Ønsket er at Pakhuset er et åbent og tilgængeligt kulturhus for foreninger, fællesskaber og andre aktører i Odder Kommune, der har lyst til at skabe aktiviteter og arrangementer.
Velkommen i Pakhuset
02-09-2026Pakhuset i Odder danner ramme om kultur- og fritidsaktiviteter for alle i Odder Kommune. Efterårets kalender er fyldt med arrangementer - og der er plads til flere.
