Odder Kommunes privatlivsinformation i forbindelse med beregninger af tilskud til frivillige foreninger og lokalefordeling i kommunale haller og gymnastiksale

Dette er Odder Kommunes privatlivsinformation i forbindelse med beregninger af tilskud til frivillige foreninger og lokalefordeling i kommunale haller og gymnastiksale. Den fortæller hvordan vi behandler dine personoplysninger i denne sammenhæng.

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Odder Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Odder Kommune
Rådhusgade 3
8300 Odder
CVR-nr.: 32 26 43 28
Telefon 87803333
Mail: odder.kommune@odder.dk

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver ved at sende en mail til dpo@odder.dk, hvorefter databeskyttelsesrådgiveren vil kontakte dig. Det er også muligt at ringe på 20 90 20 26.

Vær opmærksom på, at du ikke skal angive personoplysninger udover navn og kontaktoplysninger i mailen. Udveksling af andre personoplysninger end navn og kontaktoplysninger skal ske via e-boks, som er en sikker kommunikationsform.

3. Kategorier af personoplysninger

I forbindelse med registrering af udlån af lokaler indsamler vi oplysning om dit navn, mailadresse, mobilnummer og den forening eller gruppe du repræsenterer.

Oplysningerne vi registrerer kategoriseres som almindelige personoplysninger. Der vil kunne forekomme situationer, hvor oplysning om hvilken forening du repræsenterer vil skulle kategoriseres som særlige eller følsomme personoplysninger.
 
4. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Formålet med behandling af personoplysninger sker i forbindelse med beregninger af tilskud til frivillige foreninger og lokalefordeling i kommunale haller og gymnastiksale.

Vi behandler dine personoplysninger fordi du har givet os samtykke til det og behandlingsgrundlaget er i den forbindelse lovhjemler:

  • Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e - udførelse af en opgave i samfundets interesse (almindelige personoplysninger)
  • Folkeoplysningsloven 

5. Modtagere af personoplysninger

Personoplysningerne videresendes ikke til andre.

6. Hvor har vi fået dine personoplysninger fra?

Du har oplyst dine personoplysninger i forbindelse med dit hverv som kasserer eller formand i en frivillig forening og dennes registrering i foreningsadministrationssystemet Winkas.

7. Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Personoplysningerne opbevares digitalt i administrationssystemet Winkas.

Når posten som formand eller kasserer overgår til en anden, ændrer foreningen personoplysningerne via Foreningsportalen.

8. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen – udover ovennævnte rettigheder - en række andre rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Odder Kommunes databeskyttelsesrådgiver.

Dine rettigheder indebærer bl.a.:

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige eller unøjagtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Hvis du bestrider de personoplysninger, som vi har registreret eller på anden vis behandler, kan du anmode os om at begrænse behandlingen af personoplysningerne, indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er korrekte. Du kan også anmode om begrænsning i stedet for sletning, hvis du mener vores behandling af personoplysningerne er ulovlig, eller hvis du mener vi ikke længere har brug for personoplysningerne.

Ret til dataportabilitet
Du har ret til at modtage personoplysninger, du har stillet til rådighed for Odder Kommune, og dem, vi har indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Du har også ret til at overføre disse personoplysninger til fx en anden myndighed eller virksomhed. Hvis du ønsker at bruge din ret til dataportabilitet, vil du modtage dine persondata fra os i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

9. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.