Følg valgets resultat på valg.dk
Valgresultatet kan ses på:
Valg.dk/fv
Valgprocenten på de enkelte valgsteder endte således
- Alrø: 94,5 %
- Gylling: 84,5 %
- Hou, Gosmer – Halling: 90,7 %
- Hundslund: 85,9 %
- Odder: 86,7 %
- Randlev – Bjerger: 89,6 %
- Saksild – Nølev: 90,6 %
- Torrild: 89,8 %
- Tunø: 96,7 %
- Ørting – Falling: 87 %
- I alt: 87,6 %
Se billeder, videoer og andre opslag fra Folketingsvalget
Facebook
Instagram
20:30: Stemmestederne er nu lukket, 87,6 procent stemte
Vi slutter dagen på 87,6 procent i valgdeltagelse. Det er en lillebitte tilbagegang fra valget i 2019, hvor 87,7 procent stemte - men stadig et meget flot resultat.
Tak til alle jer, der stemte og som var med til endnu en god valgdag i Odder Kommune.
19:07: 83,8 procent har afgivet stemme
Mens slutspurten er i gang, er den sidste melding før lukketid nu kommet. Den lyder på at 83,8 procent af Odder Kommunes borgere har stemt, sammenlignet med 83,6 i 2019.
17:10: 68,4 procent har nu stemt.
Så er ryk-indet efter arbejde begyndt, og vi er oppe på at 68,4 procent af Odder-borgerne har stemt. Ved sidste valg havde 66 procent stemt.
14:10: 45,7 procent har nu stemt.
Ved opgørelsen klokken 14 havde 45,7 procent af borgerne i Odder Kommune stemt. Det er sammenlignet med 43 procent ved sidste valg i 2022.
11:12: 30,1 procent af kommunens borgere har stemt
Kort efter klokken 11 har lidt under en tredjedel af borgerne i Odder Kommune stemt. Det er cirka på niveau med andre folketingsvalg. Du kan se stemmeprocenten på de enkelte stemmesteder her:
Har du ikke fået dit valgkort? Du kan godt stemme alligevel
Selvom dit valgkort ikke er dukket op, kan du sagtens stemme til folketingsvalget alligevel. Du skal bare møde på dit valgsted med en form for gyldig legitimation - det kan for eksempel være sygesikringsbevis, kørekort eller pas.
Du kan finde dit stemmested på odder.dk/folketingsvalg, hvis du er i tvivl.
Find al information om valget her
På odder.dk/folketingsvalg kan du finde information om stemmesteder, valgkort og meget andet. Du kan også finde lister over de opstillede kandidater og links til kandidattests.
Kl. 08:00: Valgstederne er åbne!
Valgstederne åbnede klokken 8 præcist, hvor der blev læst en velkomsttekst ind og de første kunne afgive deres stemmer. Flere af stederne stod der vælgere i kø fra morgenstunden.
På facebook.com/odderkommune kan du se videoer fra Hundslund og Spektrum.
2732 har brevstemt
Muligheden for at brevstemme i Odder udløb fredag aften. Det var der 2732 – altså lidt over 10 % af de stemmeberettigede i Odder Kommune – der valgte at gøre. Til sammenligning benyttede 1730 sig af muligheden i 2022.