Hundslund

Velkommen til Hundslund om omegn.

Hvor ligger området?

I 8350-området ligger følgende landsbyer:
Hadrup, Hundslund, Kjærsgårde, Sondrup, Sondrup Strand, Svinballe, Tendrup, Torup og Trustrup

Hvor mange indbyggere

Ca 1100 i ca 550 husstande

Hvad er områdets kendetegn?

Ud over godt, stærkt sammenhold og et rigt foreningsliv er området kendetegnet ved en helt fantastisk natur. Desuden er her også skønne institutioner for børn i alderen 0 - 12 år (6. klasse)

Seværdigheder/særlige kendetegn 

  • Udsigtshøjene/Trustrup Høje
  • Sondrup Strand
  • Sondrup Plantage
  • Banestien
  • Hundslund Kirke
  • Olufsborg
  • Åkjær Gods
  • De 9 Årstider (Naturlegepladsen)
  • Banestien fra Hundslund til Åkær. Der kan ses billeder fra den 5.7 km lange rute. Man kan også downloade en folder

Dronefoto over Hundslund

Natur

Området er spækket med skøn natur. I området ligger bl.a. Odder kommunes største naturfredning, - og en vandretur Sondrup bjerge giver en storslået udsigt over Horsens fjord med øerne Alrø, Hjarnø og Endelave.

Uldrup og Sondrup Bakker

Mulighed for at besøge byen

Hundslund Købmandsgård ligger på hovedgaden gennem byen og busstoppestedet er lige udenfor. I Købmandsgården kan du altid få en kop kaffe og en småkage samt tage et hvil i det hyggelige café-hjørne, hvor byens borgere holder sig opdateret om stort og småt.

Herudover kan nævnes

  • Hundslund Skole- og Børnehus - dagpleje, børnehave og skole til og med 6. klasse.
  • SFO til og med 3. klasse
  • Fritidsaktiviteter (sport, spejder)
  • Masser af børn i nærområdet
  • Naturlegepladsen De 9 Årstider
  • Stilleveje til når børnene skal lære at cykle
  • Indkøbsmuligheder i Hundslund By
  • Flere små og mellemstore virksomheder
  • Eget kraftvarmeværk med halmfyr - grøn energi
  • Kirke og Menighedshus
  • Mange tilbagevendende årlige aktiviteter for børn og voksne. F. eks. Nytårskur, Fastelavn, Skolefest, Sportsfest, Sondrup Marked, Loppemarked, Juletræsfest o.m.a.
  • Initiativrige borgere som interesserer sig for deres nærområde