Den sproglige udvikling 0-6 år

Her kan du læse om det normalthørende barns sproglige udvikling i alderen 0–6 år. Du kan også finde ideer til, hvordan du kan støtte dit barns sproglige udvikling.

Pointe

  • Nærværet mellem dig og dit barn er altafgørende for dit barns sproglige og kommunikative udvikling. Derfor er det en god ide at lægge mobilen væk, når du er sammen med dit barn.
  • Det kan være svært for dit barn at få ´øre´ på alle de mange lyde i vores sprog. Derfor er det godt, at støjkilder som radio og fjernsyn ikke kører uafbrudt.

Det er vigtigt at huske på, at børn udvikler sig forskelligt og med forskellig hastighed. Der er derfor ikke nødvendigvis grund til bekymring, hvis dit barn ikke følger den udvikling, der er beskrevet her.

I beskrivelsen af børns sproglige udvikling nævnes udviklingstrin, som har med barnets motoriske, kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling at gøre. Det skyldes, at alle udviklingsområder hænger nøje sammen og derfor ikke kan skilles ad. 

Børn med cochlear implantat (CI) følger de samme udviklingstrin som hørende børn, men er typisk en smule forsinket i forhold til.

Her kan du læse om det normalthørende barns sproglige udvikling i alderen 0–3 år. Du kan også finde ideer til, hvordan du kan støtte dit barns sproglige udvikling.

Pointe

  • Nærværet mellem dig og dit barn er altafgørende for dit barns sproglige og kommunikative udvikling. Derfor er det en god ide at lægge mobilen væk, når du er sammen med dit barn.
  • Det kan være svært for dit barn at få ´øre´ på alle de mange lyde i vores sprog. Derfor er det godt, at støjkilder som radio og fjernsyn ikke kører uafbrudt.

Det er vigtigt at huske på, at børn udvikler sig forskelligt og med forskellig hastighed. Der er derfor ikke nødvendigvis grund til bekymring, hvis dit barn ikke følger den udvikling, der er beskrevet her.

I beskrivelsen af børns sproglige udvikling nævnes udviklingstrin, som har med barnets motoriske, kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling at gøre. Det skyldes, at alle udviklingsområder hænger nøje sammen og derfor ikke kan skilles ad.

Børn med cochlear implantat (CI) følger de samme udviklingstrin som hørende børn, men er typisk en smule forsinket i forhold til deres alder.

Dit barns sprog 0-3 år

Vidste du, at dit barn ved fødslen

  • allerede har ´arbejdet´ med sprog i flere uger?
  • kan skelne mellem forskellige sproglyde?
  • selvom det endnu ikke selv kan tale, lægger mærke til en række kendetegn ved det sprog, som forældrene taler? Hvordan lyder det? Hvordan er sproget opbygget?
  • tidligt kan kende deres modersmål og foretrækker at lytte til det frem for andre sprog?
  • foretrækker at lytte til tale-henvendt til børn, som er den særlige, lidt overdrevne måde voksne ofte taler til helt små børn på, hvor tonelejet stiger i slutningen af sætningen?

Vidste du, at dit barn, når det bliver 9 måneder, kan

  • tage initiativ til kontakt?
  • forbinde lyde med ting? F.eks. hunden, der gør eller telefonen, der ringer
  • reagere på sit eget navn og ”far” og ”mor”?
  • kopiere andres lyde og sprogtoner?
  • udtrykke følelser på forskellig måde? f.eks. ved at le, klappe, vende hovedet væk eller skubbe en genstand væk?

Dit barns sprog

Det lille barn har behov for at udvikle sig til et sprogstærkt og kommunikerende menneske. Som forælder har du afgørende betydning for, at dit barn udvikler sit sprog og skriftsprog. Nedenfor findes en pjece med ideer til, hvordan du kan støtte dit barns sprog- og literacyudvikling.

Rådgivning og vejledning

Børne- og familiecentrets hjemmeside

Hvis talehørekonsulenten vurderer, at der er behov for mere hjælp, skal dit barn henvises til PPR. For information om procedurerne, læs her.

Det kan dit barn

  • Have øjenkontakt
  • Bruge forskellige former for gråd til at udtrykke forskellige behov (f.eks. træt, sulten, våd).
  • Kopiere simple mundbevægelser f.eks. at række tunge.
  • Kan se på og følge personer og genstande med øjnene.
  • Reagere på tale ved selv at lave pludrelyde.
  • Bruge bagtungelyde og vokallyde samt kan gurgle bag i halsen (gry-gry, grrrr).
  • Smile mere bevidst og socialt og besvare kontakt med sit smil.
  • Kan mærke forskel på nære omsorgspersoner (f.eks. mor/far) og f.eks. gæster.
  • Vise forventning f.eks. i forhold til at blive taget op.
  • Dreje hovedet efter lyde og stemmer (ved 10-12 uger)


Sådan kan du støtte dit barn

  • Hav øjenkontakt med dit barn, når du ammer/giver flaske, når barnet ligger på dit skød, eller når det ligger på puslebordet og der er god tid til berøring og ´pludresamtale´.
  • Gengæld barnets øjenkontakt - Øjenkontakten skal gives i kort afstand til det helt lille barn (25-30 cm væk).
  • Lyt og giv dig tid til at lære dit barns lyde at kende ved forskellige stemninger og situationer.
  • Bevæg langsomt din tunge ud og ind af munden og se dit barn gøre det samme.
  • Barnet har brug for mange pauser i ´samtalen´. Barnet vender sit hoved væk, når det har brug for en pause og drejer hovedet tilbage, når det er klar igen.
  • Prøv at gentage dit barns pludrelyde. Derved viser du, at du ser og hører dit barn og det er godt for barnets lyst til at kommunikere.
  • Jo mere du taler med dit barn, nynner og synger for det, jo hurtigere vokser barnets sprog og lyst til at kommunikere.

Det kan dit barn

  • Eksperimentere med lyde og stemmestyrke.
  • Pludre med grin og kluk (kurren) og vokaler f.eks. aaaaa, iiii og senere stavelser f.eks mmmmaaa, mimimi (vokalisk pludren).
  • Pludre til nogen eller noget og lytte til en stemme i længere tid.
  • Pludre med sig selv og udtrykke følelser med stemmen (glæde, vrede, ked af det).
  • Studere den talendes læber.
  • Kopiere mundbevægelser og lyde.
  • Besvare blik med smil og pludren.
  • Lede efter en lydkilde med øjnene.
  • Vende hovedet væk, når det trænger til en pause.

Sådan kan du støtte dit barn

  • Leg med legetøj, der kan lave lyd f.eks. en rangle eller en bold med en klokke.
  • Tal roligt og tydeligt til barnet.
  • Brug børnetilpasset tale, hvor sprogmelodien og tryk på ordene overdrives kraftigt, hvor der er mange gentagelser og hvor der tales i korte sætninger.
  • Sæt ord på, hvad det er, barnet hører f.eks. ”Nu kommer far. Hør hunden. Hunden siger vov vov” osv.
  • Gentag barnets pludren og giv barnet tid til at svare dig, når I pludrer med hinanden. Udvid gerne med nye pludrelyde, så barnet kan udvide sit pludre-repertoire – husk at holde pauser, så barnet får tid til selv at prøve den nye lyd.
  • Vær tydelig i din mimik og dine mundbevægelser.

Det kan dit barn

  • Lege med sin egen stemme og lave høje lyde og skrig.
  • Begynde at pludre med flere stavelser (da-da, ma-ma og senere som lange lydkæder dadadadada, babababa eller mamamanånånå-nænænæ).
  • Pludre med mere varierede og enslydende stavelser, som da–da, ba-ba, ma–ma.
  • Kigge på den talendes læber og forsøge at efterligne lydene.
  • Kombinere lyd, stavelse og betoninger, f.eks. gagy, mada.
  • Gøre opmærksom på sig selv og påkalde sig opmærksomhed med lyde.
  • Efterligne sprogets melodi med samme stigning og fald i lydstyrke og tonehøjde, som er karakteristisk for det sprog, barnet er omgivet af.
  • Reagere på og anvende gestik, som at vinke, række armene frem osv.
  • Forstå enkelte ord som ja, nej.
  • Begynder at forstå turtagning – vi skiftes til at sige/gøre noget.
  • Reagere på sit eget navn.
  • Dele fælles opmærksomhed, hvor i sammen kigger på en genstand/person og derefter kigger på hinanden for at vise hinanden, at I ser det samme.
  • Begynder at interessere sig for billeder.
  • Barnet begynder at kunne imitere enkle handlinger og lyde.
  • Begynder at kunne ryste på hovedet for nej og nikke for ja

Sådan kan du støtte dit barn

  • Undlad at bruge ´babysprog´ – det er en omvej for barnet, hvis det først skal lære, at et dyr hedder f.eks. missekat og derefter skal glemme ordet igen for at lære, at dyret egentlig hedder en kat.
  • Sæt ord på det, du laver med barnet f.eks. Skal du have en ren ble? Af med strømpebukserne. Her er en ren ble.
  • Hvis barnet siger noget, som minder om et ord, f.eks. ma ma, så vis, at du har forstået, hvad det prøver at sige og opmunter barnet ved at gentage det korrekte ord i en sammenhæng f.eks. Skal du have mad?
  • Peg tydligt på det, du vil vise barnet.
  • Se, hvad barnet ser på og sæt ord på. Bolden. Vil du have bolden?
  • Brug gestus sammen med ord f.eks. vink og sig Farvel.
  • Ræk armene frem mod barnet og sig, Vil du op?
  • Kald på barnet med navn.
  • Leg gi’ – ta’ lege. Sig Værs’go og ræk barnet sutten, eller et stykke legetøj. Sig Tak, når barnet giver dig tingen tilbage.
  • Brug mange gentagelser og husk at opmuntre barnets små udspil.
  • Brug rysten på hovedet og nik sammen med orderne nej og ja.
  • Leg ”Titte – Bøh” lege, hvor du gemmer ansigtet bag hænderne eller en stofble og siger tit tit og efter kort tid kommer frem og siger bøhh.
  • Lege ”Klappe – kage”, kildelegen ”Nu kommer der en lille mus” m.fl.
  • Kik i små billedbøger/papbøger sammen. Der skal helst kun være en genstand per side. Peg på genstanden på siden og sig Hvad er det? En ko. Ja, en ko. Koen siger muuuh

Det kan dit barn

  • Bruge forskellige lyde – gerne høje skrig for at få den voksnes opmærksomhed.
  • Kopiere lyd og dele af ord.
  • Reagere med forståelse på mimik og gestik og kopierer disse.
  • Forstå en del opfordringer f.eks. klappe og vinke.
  • Vinke farvel uden opfordring.
  • Forstå en del forbud, f.eks. nej, ikke røre og opfordringer, f.eks kom her.
  • Genkende og imitere dyrelyde, muuh, miau, vov.
  • Siger de første ord/meningsbærende lyde, f.eks. mor, far, mam (mad), nan (banan) ab (op).
  • Interessere sig for simple billedbøger.
  • Genkende navne på de mest almindelige genstande og personer og vende sig mod genstande og personer, hvis navne bliver brugt (mad, kop, far, bold).
  • Begynde at pege på personer og ting.
  • Kan følge pegning og begynder selv at pege. Nogle børn begynder at sige A det? (hvad er det?)

Sådan kan du støtte dit barn

  • Du kan vise, at du forstår dit barn ved at sætte ord på barnets intention – se på hvad barnet kigger på, peger på, eller prøver at sige f.eks. Der er bolden. Vil du have bolden? Der er farmor. Vil du op til farmor?
  • Sætte ord på barnets handlinger; Hvis barnet f.eks. hopper på dit skød, kan du sige, Du kan hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.
  • Bruge stemme og handling synkront, sig f.eks. hiiiv, når du hiver barnets strømpe af.
  • Synge fagtesange, som Lille Peter Edderkop, Klappeklappe-kage m.fl.
  • Du kan bruge spørgeordet hvor f.eks. Hvor er kattenHvor er Bastians sko?
  • Anskaffe farverige føle/folde ud/pegebøger, og læg dem, så barnet kan nå dem.
  • Huske at være nærværende, lyttende og at give barnet tid.
  • Huske på, at dit barn bliver forvirret, hvis det kommunikerer med dig og du ikke reagerer, fordi du er optaget af telefon eller tv.
  • Være opmærksom på, hvis dit barn ikke peger. Så kan du støtte det ved at sætte din hånd under barnets, mens I peger.

Det kan dit barn

  • Agere på simple opfordringer f.eks. Kan du finde bolden?.
  • Genkende navne på mest kendte genstande, f.eks. sut, ske, bold, kat.
  • Forstår flere ord og siger selv enkelte ord, f.eks. mad, mor.
  • Kan sige lyde, der i tonefald meddeler tilhøreren noget, f.eks. Se, hvor spændende.
  • Lave ´lyd-ord´, f.eks. pip pip, nen-nen, ba-bu, bum.
  • Bruge ca. 18 ord.
  • Sige de betydningsbærende ord (navneord/udsagnsord). f.eks. op, far, kører, danser.
  • Interessere sig for billeder (billedforståelse).
  • Udvælge og benævne enkelte genstande på billeder, f.eks. mor, vov, bil, bold, kop.
  • Gentage nye ord (imitere).
  • Begynde at sætte to ord sammen i små sætninger: op mor (jeg vil gerne op til dig mor), mere mad, av falder.
  • Så småt begynde at forstå at noget er fraværende f.eks. at far er på arbejde, at hunden er ude i haven.
  • Udpege enkelte kropsdele f.eks. arm, numse, øje, ører, mund.
  • Kombinere ord og gestik f.eks. slår ud med armene og siger mor henne?

Sådan kan du støtte dit barn

  • Du kan starte små rollelege f.eks. give dukken mad, putte bamse, servere te, ringe til pizzabuddet osv.
  • Du kan give barnet nye ord.
  • Du kan gentage barnets udsagn i korrekt form men uden at rette barnet. Hvis barnet f.eks. siger ha nan kan du sige. Vil du have en banan? Her er en banan.
  • Du kan sætte ord på følelser f.eks. Du er rigtig ked af det. Åh, du er ked af det. Kom op til far. Så trøster jeg dig. Eller, Ella er glad. Ella griner.
  • Du kan sætte ord på bevægelser, når I f.eks. Hopper, gynger, rutscher f.eks. hoppe, hoppe, hoppe eller gynge, gynge.
  • Du kan variere din stemme, så jeres samtale bliver mere spændende.
  • Du kan imitere lyde i dagligdagen, f.eks. fuglen, der kvidrer, hunden, der gør, ambulancen osv.
  • Du kan fortælle dit barn, hvad du laver f.eks. Far går lige ud henter et glas vand. Mor går lige på toilettet.
  • Kigge på billeder af kendte ting og personer fra dagligdagen sammen med dit barn.
  • Lade være med at sige Kan du sige….Det appellerer ikke til ligeværdig dialog.
  • Give dit barn tid til selv at færdiggøre ord og sætninger.
  • Koncentrere dig om det, dit barn fortæller. Du kan huske på, hvor svært det er at lære nye ord og at der skal rigtig mange gentagelser til.
  • Du kan stille spørgsmål som Kan du finde bamse? Hvor er storebror henne?

Det kan dit barn

  • Forstå enkle instrukser.
  • Være nysgerrig på genstandes navne og spørger ofte Hvad er det?
  • Udpege ca. 10 legemsdele.
  • Sige flere ord og begynder at bruge to-tre ords sætninger f.eks. A far henne? (Hvor er far henne?).
  • Begynde at sige sit eget navn og benævner sig selv med navn.
  • Kan kende forskel på stor og lille.
  • Bruge op til 250 ord.
  • Begynde at udtrykke følelser ved hjælp af ord, f.eks. sur, græder.
  • Genkende bevægelser i billeder, f.eks. hvor er drengen, der cykler.
  • Kende nogle forholdsord (f.eks. op, under, i)
  • Kigge i billedbøger og komme med små responser til det, det ser.
  • Kan tælleremsen 1-2-3.

Sådan kan du støtte dit barn

  • Du kan give dit barn små opgaver f.eks. Kan du sætte koppen på bordet? Kan du give dukken sutten osv.
  • Du kan sætte ord og begreber på daglige aktiviteter.
  • Du kan synge fagtesange f.eks. Hjulene på bussen drejer rundt, Bager bro han bager boller. Spørg evt. dit barns dagplejer/pædagog, hvilke sange de synger.
  • Du kan lege med ord og enkle rim og remser.
  • Du kan lave daglige rutiner med sproglige gentagelser f.eks. Nu skal vi spise? Nu skal vi ud at gå tur. Hvor er flyverdragten henne? Hvad skal du have på? Sko, ja, dem må vi hellere finde.
  • Vær opmærksom på, at barnet forstår meget mere, end det kan sige.
  • Du kan udbygge med flere begreber, f.eks. ”Hun græder, ja hun er ked af det”, ”Hun er glad, hun griner”.
  • Du kan kigge i billedbøger hver dag sammen med dit barn, f.eks. med billeder fra barnets hverdag.
  • Du kan stille spørgsmål på en måde, så barnet ikke kun kan svare ja eller nej f.eks. Hvor skal du hen? Hvad spiser du?

Det kan dit barn

  • Begynde at bruge jeg, mig, du.
  • Lytte, spørge og gentage.
  • Begynder at ville have ord gentaget.
  • Nemme rim og remser.
  • Ord med fire stavelser.
  • Bøje nogle ord f.eks. biler, hopper og begynde at bruge datid f.eks. kom.
  • Bruger sproget til at uddybe og tydeliggøre legen. Barnet begynder at tænker højt f.eks. Nej, det må jeg ikke. Dukke smage?
  • Kan bruge op til 600 ord. Navneord og udsagnsord er det almindeligste, men tillægsord, forholdsord, biord forekommer også.
  • Føre en samtale og besvare spørgsmål.
  • Skelne mellem køn – dreng/pige.

Sådan kan du støtte dit barn

  • Du kan læse og lege med rim og remser, f.eks. ”Okkergokker”, ”Nede i fru Hansens kælder”, ” Oppe i gardinerne”.
  • Du kan selv lave rim og remser med ord, barnet kender fra sin hverdag, f.eks. Lise er så sød, hun spiser jordbærgrød, sut-prut-gummidut.
  • Lad dit barn fortælle om sine tegninger.
  • Du kan lave bøger med fotos af familien, barnets legetøj, dyr og oplevelser. De er gode at samtale udfra.
  • Du kan læse lette bøger, f.eks. Lotte og Totte bøger dialogisk.
  • Du kan inddrage barnet i de daglige gøremål og sæt ord
  • på alt det, I gør.
  • Du kan lære barnet grundfarverne, rød, gul, grøn og blå.
  • Du kan lægge puslespil, spille billedlotteri og vendespil sammen med dit barn.

Dit barns sprog

Det lille barn har behov for at udvikle sig til et sprogstærkt og kommunikerende menneske. Som forælder har du afgørende betydning for, at dit barn udvikler sit sprog og skriftsprog. Nedenfor findes en pjece med ideer til, hvordan du kan støtte dit barns sprog- og literacyudvikling.

Rådgivning og vejledning

Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn har behov for ekstra støtte til sin sprogudvikling. Hvis du er i tvivl, om dit barns sprog udvikler sig, som det skal, kan du i første omgang tale med din sundhedsplejerske eller med de pædagoger, der er omkring dit barn i hverdagen. Du kan også få uforpligtende rådgivning og vejledning fra talehørekonsulenterne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) på Børne- og Familiecenteret. Du kan finde deres kontaktoplysninger her på Børne- og Familiecenteret.

Hvis talehørekonsulenten vurderer, at der er behov for mere hjælp, skal dit barn henvises til PPR. For information om procedurerne, læs her.

Vidste du, at

  • mens det lille barn taler mest om det, der sker her og nu, så taler børnehavebarnet også om det, der er sket og skal ske?
  • ordforrådet udvikler sig eksplosivt i 3-6 års alderen?
  • børn, der hører og får lov til at bruge mange ord, lærer mange ord?
  • der er sammenhæng mellem det antal ord, et 2-3 årigt barn kender og barnets læseforståelse som 16-årig?
  • børn leger og eksperimenterer med at skrive og læse og at det har stor betydning for deres senere læse- og skriveudvikling?

Det kan dit barn

  • Har et ordforråd på op til 1500 ord.
  • Taler i sætninger på seks-otte ord.
  • Bruge grammatiske former som nutid (danser), datid (dansede), fremtid (vil danse) og førfremtid (havde danset).
  • Har flere informationer i en sætning.
  • Tælle til fem.
  • Kan lette rim og remser udenad.
  • Føre samtaler med sig selv.
  • Skal kunne gentage syv stavelser (f.eks. Jeg spiller på et klaver) eller tre tal.
  • Kan genkende og benævne farver

Sådan kan du støtte dit barn

  • Hav lange samtaler med dit barn om, hvad I laver uanset om I vasker tøj, handler ind, går hen til børnehaven eller er i zoologisk have.
  • Læs lette bøger med dit barn hver dag og tal sammen om det, I læser. I kan spørge på biblioteket, hvis I er i tvivl om, hvilke bøger, der passer til dit barn.
  • Du kan læse om Dialogisk Læsning her
  • Leg små huskelege f.eks. når I handler ind; Barnet kan f.eks. huske to eller tre ting, I skal købe.
  • Leg med rim og remser, syng fagtesange og lav puslespil

Det kan dit barn

  • Taler uden udtaleændringer.
  • Siger sætninger på seks ord eller mere.
  • Har et ordforråd på op til 2000 ord.
  • Fortælle om oplevelser.
  • Kan tælle til ti.
  • Stille spørgsmål med Hvorfor? og Hvordan?
  • Kan forstå årsagssammenhængen i tre sammenhængende billeder (Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst?)
  • Kan rime og lege med ord – også de lidt frække ord.
  • Kan benævne mindst fire farver.
  • Kan sortere ting i kategorier f.eks. mad, legetøj, køretøjer, dyr.
  • Kan gradbøje tillægsord f.eks. mindste, længste

Sådan kan du støtte dit barn

  • Læse bøger med lidt tekst sammen med dit barn hver dag. Husk at tale sammen om det, I læser og om billederne. Du kan få ideer til egnede bøger hos bibliotekaren på biblioteket. Du kan læse om metoden Dialogisk Læsning her
  • Lad dit barn fortælle om sine tegninger Lege med rim og remser.
  • I kan lave puslespil, spille memory og spil med lette regler.
  • Lær dit barn at sige sit navn, sit efternavn og sin adresse.
  • Snak om modsætninger f.eks. stor/lille, tyk/tynd, langsom/hurtig.
  • Stil spørgsmål med hv-ord, som opfordrer barnet til at svare mere end ja eller nej.
  • Leg 1000 spørgsmål til professoren f.eks. Hvad tænker jeg mon på. Det er et insekt. Den er rød med sorte prikker.
  • Lær barnet overbegreber eller kategorier; Snak f.eks. om, hvor mange slags frugter, der er. Eller spørg, Hvor mange slags fodtøj kender du?

Det kan dit barn

  • Bruge op til 2.600 ord.
  • Leger med rim, remser og vrøvleord.
  • Benytte korrekt grammatik dog med undtagelse af uregelmæssig bøjninger (siger f.eks. gåede i stedet for gik).
  • Dit barn kan fortælle historier med en rækkefølge og hvor slutningen er med.
  • Eftersige sætninger på mellem 10 og 15 stavelser (f.eks. Jeg leger meget tit med Mille og Magnus).

Sådan kan du støtte dit barn

  • I kan lave puslespil, spille memory og spil med lette regler.
  • Lær dit barn at sige sit navn, sit efternavn og sin adresse.
  • Snak om modsætninger f.eks. stor/lille, tyk/tynd,langsom/hurtig.
  • Stil spørgsmål med hv-ord, som opfordrer barnet til at svare mere end ja eller nej.
  • Leg 1000 spørgsmål til professoren f.eks. Hvad tænker jeg mon på. Det er et insekt. Den er rød med sorte prikker.
  • Lær barnet overbegreber eller kategorier; Snak f.eks. om, hvor mange slags frugter, der er. Eller spørg, Hvor mange slags fodtøj kender du?
  • Tal med dit barn om det, I laver sammen. På den måde vokser barnets ordforråd.
  • Lad dit barn fortælle om sine tegninger.
  • Hold pause, så dit barn får plads til at sige noget. Som ´ny sprogbruger´ kan det tage lidt tid før man får fundet de rigtige ord og får dem sat sammen til en længere sætning.
  • Tal med dit barn om, hvad I skal lige om lidt og hvad I lavede sammen i går. På den måde styrkes barnets ordforråd, hukommelse og det får mulighed for at bruge lange sætninger og grammatik.
  • Læs bøger sammen med dit barn og lad barnet være medfortæller. Du kan læse om metoden Dialogisk Læsning her
  • Leg med rim og remser. Her bliver ords endelser tydelige f.eks. Oppe i gardinerne hænger appelsinerne. Vi kommer tit til at ´sluge´ ords endelser på dansk og
  • siger f.eks. gardinårn, appelsinårn. Det gør det sværere for danske børn at lære grammatik.
  • Snak med barnet om, hvilken lyd et navn eller et ord begynder med f.eks. Simon, hvilken lyd begynder det med? Efter lidt øvelse kan barnet sige, ssssss.
  • Bylander, H. I & Krogh, T.K (2014). Sprogets milepæle: Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Dafolo.
  • IKH (2017). Barnets Udvikling fra 0-6 år. Pjece fra Institut for Kommunikation og Handikap – Region Midtjylland.
  • Klausen, B. H., Holst-Hansen, N., Søby, T., Solholt, P (2006). Den sproglige udvikling hos det normalthørende barn i alderen 0-5. Aalborgskolen.

Komiteen for Sundhedsoplysning (2006). Barnets Sprog – Giv det en hjælpende hånd. Komiteen for Sundhedsoplysning.

http://sprogleg.dk

http://laeseleg.dk

http://www.ltk.dk/sprog-er-en-gave

http://lottesalling.dk 

Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn af Lotte Salling. Forlag Dafolo, 2012.

Bröstrom, Stig; Jensen De López, Kristine og Løntoft, Jette (2012): Dialogisk læsing i teori og praksis. Dafolo.

Løntoft, Jette mfl. (2009) Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andet sprog – lidt teori, meget praksis. Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration.

Forslag til litteratur til børn

Følgende er forslag til bøger, der deler op i vuggestuens alder 0-3 år og børnehavens alder 3-6 år: Aldersopdelingen er vejledende, da oplæseren skal altid vurderer barnets/børnegruppens sprogkompetencer ved valg af litteratur til børn.

Vuggestuen 0-3 år

Kaj-bøgerne af Mats Letén. Forlag Gyldendal. Kaj bøgerne består af 16 bøger. Jette Løntoft har lavet en fin gennemgang af bøgerne.

Lille Krokodille-bøgerne af Birde Poulsen. Forlag ABC. Lille Krokodille er hyggelig billedbog for de helt små, der handler typisk om konflikt mellem børn og forældre

Jeppe-bøgerne af Barbro Lindgren og Eva Erikson. Forlag Gyldendal. Der er 8 bøger i alt.

Thomas Windings to samlinger, som er udgivet af Forlag Politik, 2007: Flere af Thomas Windings bedste historier og Endnu flere af Thomas Windings bedste historier.

Troldetårn af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøj. Forlag Alma, 2007.

Orm får en ven af Ida Jessen & Hanne Bartholin. Forlag Høst og Søn, 2007.

Kalle-bøgerne af Jørgen Stamp. Forlag Lindhardt og Ringhof.

Mimbo Jimbo –bøgerne af Jakob Martin Strid strækker fra 0-6 år.

Mimbo Jimbo finder en ven af Jakob Martin Strid. Forlag Gyldendal, 2016

Den lille røde trold driller sin ven af Dorte Karrebæk, Forlag Gyldendal, 2016

Ib kan ikke holde det ud af Peter Nordahl og Rasmus Bregnhøj, Forlag Gyldendal, 2016

Lili går i Zoo af Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior. Forlag Gyldendal, 2016

Mette får en lillesøster af Lene Fauerby og Mette-Kirstine Bak. Forlag Gyldendal, 2016

De tre Bukke Bruse af Roald Als. Forlag Apostrof, 2007.

Alle børns citroner af Nils Hartmann. Forlag Gyldendal, 2006.

Fino Badino Badulle af Marianne Iben Hansen. Forlag Gyldendal, 2007.

Bartoldy – helt hen i vejret af Pia Thaulov. Forlag Gyldendal, 2006.

Mette skal sove af Lene Fauerby. Forlag Gyldendal, 2007.

VOV af Anne Misfeldt. Forlag Carlsen, 2002.

SPØRG MIG! af Antje Damm. CDR Forlag, 2003.

En ven af Max Velthuijs. Forlag Alma, 2001.

Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller. Forlag Gyldendal, 2007.

Cirkelline af Hanne Hastrup. Forlag Høst & Søn, 2007.

Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen. Forlag Gyldendal, 2007.

Børnehaven 3-6 år

Mimbo Jimbo –bøgerne af Jakob Martin Strid strækker fra 0-6 år.

Mimbo Jimbo og de store elefanter af Jakob Martin Strid. Forlag Gyldendal, 2012.

Mimbo Jimbo og den lange vinter af Jakob Martin Strid. Forlag Gyldendal, 2014.

Betty møder en superhelt af Alberte Winding og Rasmus Bregnhøj. Forlag Gyldendal, 2015.

Stormhvalen af Benji Davies. Forlag Carlsen, 2018.

Tim og Trine af Svend Otto S. Forlag Gyldendal, 2016.

Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin. Forlag Gyldendal, 2017.

Vitello bygger en afskyelig snemand af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen. Forlag Gyldendal, 2016.

Hittegods af Oliver Jeffers. Forlag Gyldendal, 2016.

Rødhætte af J.K.L.Grimm. Forlag Klematis, 2005,

Den sultne kat af Eske K. Mathiesen. Forlag Høst & Søn, 2007.

Mustafas kiosk af Jakob Martin Strid. Forlag Politisk revy, 2007.

Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen. Forlag Carlsen, 2007.

Knæskade, spillefugl, hængerøv og andre mærkelige udtryk af Dorte Karrebæk. Forlag Agertoft 2004

Finn Herman af Mats Letén. Forlag Gyldendal, 2001.

Gennem skoven af Anthony Browne. Forlag Apostrof, 2004.

Havmanden af Morten Ramsland. Forlag Carlsen, 2006.

Gaven af Søren Jessen. Forlag Gyldendal, 2007.

En sommerdag i Mylderby af Pernelle Laulund. Forlag Borgen, 2007.

Derfor prutter man af Kim Fupz Aakeson. Forlag Carlsen,2007,

Superpizza af Gunvor Bjerre. Forlag Klematis, 2007.

Thomas Windings to samlinger, som er udgivet af Forlag Politik, 2007: Flere af Thomas Windings bedste historier og Endnu flere af Thomas Windings bedste historier.

Mester, mester, mester af Thomas Winding. Forlag Høst & Søn, 2007.

Bøger af Lotte Salling. http://lottesalling.dk/download/index.html kan man gratis download materialer til sprogarbejde.

https://www.dropbox.com/sh/qirlyj4dh2lnr7f/-srngDw2ja er linket til Lotte Sallings læsevejledning (til dialogisk læsning) til mange af hendes bøger.